Et flertal af danskerne dumper regeringens planer om at sløjfe førtidspensionen til personer under 35-40 år. 51 procent erklærer sig uenige i regeringens målsætning for forårets reform af førtidspension, mens kun 27 procent er enige. Det viser en ny meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress.

Og det vækker glæde hos Stig Langvad, som er formand for Danske Handicaporganisationer.

»Det fortæller mig, at befolkningen har den holdning, at hvis man ikke kan være selvforsørgende på arbejdsmarkedet, så skal man have førtidspension, uanset om man er 22 eller 40 år,« siger han.

Regeringens plan er at begrænse adgangen til førtidspension især for unge med psykiske lidelser, men det er en logik, der bider sig selv i halen, mener Stig Langvad.

»Hvis vi havde en tidligere indsats i børne- og ungepsykiatrien og på uddannelsesinstitutionerne, og der ingen ventetider på behandling var, så ville vi slet ikke behøve diskutere om, de skulle have førtidspension. For så ville ingen unge stå på kanten,« siger han.       

Målingen er også et udtryk for, at det bliver op ad bakke for regeringen at få gennemført reformen, mener Jon Kvist, professor på Center for Velfærdsstatsforskning på SDU. Han påpeger dog, at det vil være nemmere for en socialdemokratisk ledet regering at gøre det, fordi den ikke kan skydes i skoene at ville nedlægge velfærdsstaten af ideologiske grunde.

Men modstanden kan forklares med, at det er let at se, hvem reformens tabere er – den gruppe, som mister adgangen til en ‘velfærdsrettighed’ – mens det er sværere for den almindelige dansker at gennemskue fordelene ved reformen, forklarer han.

»Samtidig er det opfattelsen, at velfærdsstaten skal tage sig af de svageste. Og de svage er dem, der har fortjent hjælp, fordi de ikke ’kan gøre for det’. De fleste er tilbøjelige til at tro, at man ikke selv ’kan gøre for det’, når man er på førtidspension,« siger Jon Kvist.

 Men modstanden bygger på en delvis misforståelse af velfærdsstaten, for politikerne tager ikke rettigheder fra folk, minder Jon Kvist om:

»Politikerne har også en ambition om, at folk bliver selvforsørgende. Det har aldrig været særligt dansk eller i tråd med den nordiske velfærdsmodel, at folk skulle leve af offentlig forsørgelse, fra de er unge, til de er pensionsmodne.«