Kender du de mennesker, der altid hopper med på hysteri-bølgen, hver eneste gang vi som forbrugere bliver advaret om noget? Så er der kogalskab, og så tør man ikke spise oksekød. Så har man hørt om antibiotika i svinekød og tør ikke spise det, eller man tør ikke gå uden for en dør, fordi man har hørt om fugleinfluenza. Måske er du selv en af dem, der bliver lidt bange eller en smule eftertænksom, hvis der kommer noget frem om farlige ting i produkter eller epidemier i samfundet?
Som forbrugerordfører er jeg bestemt også på vagt, for jeg har jo som politiker ansvaret for at passe på dig. Sørge for, at du kan være tryg ved, at hvert eneste produkt du køber i Danmark, hvad enten det er fødevarer, cremer, tøj, isenkram eller legetøj, er gennemtestet og har gennemgået risikovurdering.
Men hvorfor bliver vi så bange? Vi vil jo så gerne passe på os selv og vores kære. Vi mennesker har et overlevelsesgen, og hvis nogle siger, noget er farligt, er det en naturlig reaktion at blive usikker. Du har helt sikkert oplevet på baggrund af noget, du har læst eller hørt, at sige: Nu køber jeg aldrig det produkt mere!
Jeg har en sjov leg, som jeg leger, hver gang jeg modtager forbrugerbladet Tænk. Inden jeg åbner det, stiller jeg mig selv spørgsmålet: »Hvad skal jeg så være bange for i dag?« Derefter åbner jeg det og skimmer alle overskrifter igennem. Der kommer svarene så til mig: rødt kød, parfume, kosmetik, cremer, mobiltelefoner og billige autostole. Hvor er det et under, at jeg stadig lever. ☺
Som forbruger skal du bruge din gode næse og din sunde fornuft. Du skal vide, at ALT er farligt, hvis det fås i for store mængder. Du skal også vide, at næsten intet er farligt i små mængder. Og så skal du kende til, hvordan man på laboratorierne tester et stof: Man tager en rotte, putter en mængde af stoffet, der svarer til 10 kilo for os mennesker, ind under huden på den. Ud fra det kan man så konkludere, at for eksempel sødemidlet aspartam er kræftfremkaldende. Ja, i store mængder!
Lad dig ikke slå ud af, at der findes ingredienser i fødevarer eller andre produkter, der er farlige, hvis du overdriver dem. Mængden er det altafgørende. Så er der nogle, der får allergiske reaktioner på et bestemt stof eller en sammenblanding af flere – det er noget helt andet. I disse tilfælde skal man naturligvis kende til ingrediensen og undgå den.
Inderst inde ved du bedst, hvad der er godt for dig. Du ved, hvad der er bedst at spise, hvad du skal passe på med, og du ved, hvorvidt du har haft reaktioner eller ej på bestemte fødevarer, cremer, parfumer eller sæber. Det er det barometer, du skal bruge. Din sunde fornuft!

Forbruger, brug din sunde fornuft
Hver dag skriver 10 unge folketingspolitikere på skift om politiske emner og om livet på Christiansborg.
Ikke mere rådhusfnidder
Et stort, trecifret millionbeløb af skatteborgernes penge. Mindst 250 millioner kroner. En kvart milliard. Af dine penge!...
Ungepakken er knaldvigtig for dig
Det er Peter, Pernille, Mark og Andrea. Det er Nina, Jakob og Klaus....
Vi skal værne om den private ejendomsret
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) vil sort arbejde til livs....
Vi skal prioritere dem med behov!
Så kom Regeringens 2020-plan endelig. 2020-planen er en plan for, hvordan Danmarks økonomi kommer i balance om otte år....
Spørg hvordan andre egentlig har det
Det seneste stykke tid har der i medierne været historier om psykisk syge, der ikke rydder op eller går ud med skrald og...
Du har det hele i munden, Pia K.
Fredag morgen den 16. marts var kold og mørk, som en rigtig dansk...
Visse forbrydere fortjener livstid
Jeg er ved at brække mig over Anders Breivik og det mediecirkus,...
Den skarpe (t)unge ...: Ikke alle får hjælp af mor
Første spørgsmål i debatten går direkte til Venstre, som vil skære i SU’en, og kommer fra en kvik elev: ‘Hvordan skal jeg...
Afstemninger




















































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




