»Det ville have en sundhedseffekt, hvis ry­geloven også gjaldt små værtshuse og en­eltmandskontorer. For det første ville de ansatte slippe for passiv rygning. For det andet – og vigtigere – ville det formentlig anspore en del til at kvitte smøgerne.«

I andre lande er resultatet slående: Et totalt rygeforbud på restauranter, værtshuse og arbejdspladser har ført til et markant fald i antallet af indlæggelser med blodpropper i hjertet.

Men herhjemme er den gevinst ikke set, siden de skrappere rygeregler blev indført i 2007.

Det fremgår af evalueringen af rygeloven, som blev offentliggjort i sidste uge. Evalueringen fører nu til uenighed om, hvad konsekvensen bør være.

Flere eksperter peger på, at rygeloven i dansk udgave er for slap. Den udeblivende effekt kan ifølge evalueringen skyldes rygelovens undtagelser for små værtshuse på under 40 kvadratmeter og enkeltmandskontorer.

»Det er helt klart en mulighed. En del af forklaringen kan også være, at vi ikke håndhæver loven så skrapt i Danmark, som man gør i eksempelvis USA, hvor der også er hårdere sanktioner,« siger Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter på evalueringen.

Han får opbakning af blandt andet Hjerteforeningen.

Trods den forventelige sundhedsgevinst har regeringen og Dansk Folkeparti skudt en stramning af rygeloven i sænk. Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) savner dokumentation for sundhedsgevinsterne ved et totalforbud og efterlyser en rygehøring med uvildige eksperter. Sundhedschef i Hjerteforeningen Ingrid Willaing ryster på hovedet.  

»Der er ikke brug for en høring. Der er rigelig dokumentation. Det, der er brug for, er handling. Men desværre har vi en regering, som siger, at den vil lovgive på baggrund af videnskabelig dokumentation, men gør noget andet.«