De færreste vil finde sig i, at fru Madsen ligger vandret hele dagen, eller at lille Peter ikke kan få skiftet ble i vuggestuen.
Klokkefrøen – derimod – bor i moser, som de færreste kommer forbi i dagligdagen. Og det kan blive dens uheld, når de danske kommuner skal spænde livremmen ind som følge af budgetoverskridelser sidste år. Det risikerer at gå ud over blandt andet heder, moser og enge.
»Beskyttelse af naturen står ikke højt på kommunernes dagsorden, og det så vi ikke mindst i efterårets valgkamp. Naturen piver ikke,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Lektor i statskundskab ved Journalisthøjskolen Roger Buch forklarer, at kommunal miljøpolitik lider under, at vælgerne ikke er brugere på samme måde, som når det gælder ældreservice og børnepasning.
»Derfor træder man heller ikke folk over tæerne ved at skære ned,« siger
han og sammenligner situationen med kommunernes manglende investeringer
på kloakområdet:
»I mange år var problemet usynligt, men så begyndte rotter at blive del af bybilledet.«
Regeringen har bebudet, at kommunernes udgifter i 2011 ikke må vokse, og derfor er Roger Buch tvivlende overfor, om kommunernes holdning til miljøudgifter vil ændre sig.
»Økonomisk står kommunerne i en stadig vanskeligere position. I de seneste år har der været stig-
ende krav om skræddersyet service til borgerne,
og i de kommende år vil kommu-nalpolitikerne kunne mærke, at der bliver flere og flere ældre, der skal plejes,« siger lektor i statskundskab, Roger Buch.

























































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








