»Jeg smed en sms-besked af sted, mens han var på arbejde, og så læste han den i sin frokostpause,« fortæller 36-årige Gitte Nielsen, som ikke gad at vente på, at hendes daværende kæreste gik ned på knæ.

»Han gjorde jo ikke noget, og så måtte jeg selv tage affære. Han er heller ikke den mest romantiske type, så den måde at gøre det på passede nok meget godt til os,« fortæller hun.

Gitte Nielsen og hendes mand, der har gået i folkeskole sammen, havde kun været kærester i seks måneder, da Gitte friede, og de havde aldrig snakket bryllupsplaner før.

Det var usikkerheden omkring, hvad svaret ville blive, som fik Gitte til at bruge mobilen i stedet for at spørge ansigt til ansigt.

»Så er man fri for at stå over for personen, hvis man får et afslag, og det var jo også lettere for ham at sige nej eller sige til, hvis han bare gerne ville vente lidt. Det var bare mindre forpligtende på den måde,« forklarer Gitte Nielsen.

Svaret blev dog ikke nej. Gittes mand ringede hende op og sagde ja, så snart han havde læst sms’en.

»Jeg tror, han syntes, det var friskt gjort. Vi er ikke typerne, hvor det hele skal gå efter bogen, og vi følger ikke alle traditioner. Selvfølgelig kom det noget bag på ham, da sms’en tikkede ind, men han var rigtig glad, da han kom hjem fra arbejde den dag, selv om han også syntes, jeg var lidt tosset,« husker Gitte.

Og det var ikke kun Gittes mand, der blev overrasket over sms-frieriet.

»Mine venner syntes, det var helt vildt morsomt, men min mor undrede sig da. Hendes reaktion var ‘nå, gør man det nu?´. Men det gør man altså. Tingene har selvfølgelig ændret sig siden hendes generation,« siger Gitte Nielsen.

Hun og hendes mand er blevet viet to gange. Første gang var i juni 2003, blot fire måneder efter sms-frieriet og anden gang var tre år efter ved en stor ceremoni.

»Det var meget uformelt første gang. Vi gik på rådhuset og blev viet, og om aftenen var der Rock Under Broen, så der festede vi igennem med familie og venner,« fortæller hun.

I år kan parret fejre deres ni-års-bryllupsdag.