Forfatteren C. S. Lewis har sagt, at den mest undertrykkende form for tyranni er den, der udøves for menneskets eget bedste. Det er de tyranner, der vil bestemme over folks liv på grund af deres egen samvittighed og derfor aldrig stopper igen med at forbyde. Regeringens planer om at stramme rygeloven yderligere er et glimrende eksempel på ‘godhedens tyranni’. S, SF og R anvender selvsamme argumentation om, at stramningerne er for danskernes eget bedste, og med det in mente er det så godt som sikkert, at der vil komme endnu flere indskrænkninger i den personlige frihed. Man kan derfor med rette spørge, hvad det næste indgreb bliver. Et totalt forbud mod tobak i Danmark, som De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, netop har ytret ønske om?

I første omgang skal rygeloven dog ‘kun’ strammes, så det blandt andet bliver forbudt for unge under 18 år at ryge på offentlige institutioner, døgninstitutioner, skoler, efterskoler og så videre. Hvad der er endnu mere absurd og ude af proportioner er, at det også bliver forbudt for lastbilchauffører at ryge i deres egen lastbil. Hvordan i alverden kan det skade andre, at en chauffør ryger for sig selv, eller at en person ryger for sig selv på sit eget enmandskontor? 

Det kan det ikke , så derfor ville det også være på sin plads, hvis regeringen pakkede pseudo-argumentet om, at stramningerne skal forhindre passiv rygning, langt væk. Hvorfor ikke bare indrømme, at stramningerne er udtryk for, at venstrefløjen vil trække sit eget livssyn og sine egne værdier ned over hovedet på alle danskere? Stramningerne er dog hverken udtryk for godhed eller ansvarlighed. Tværtimod vidner det om en flok politikere, der har meget lidt tillid til, at folk ved, hvad der er bedst for dem selv.

Jeg er overbevist om, at stort set alle danskere i dag er klar over, at det er usundt at ryge. Det viser tendensen også, for flere og flere holder faktisk op. Personligt bryder jeg mig ikke om at ryge, men hvis folk har lyst – og de ikke generer nogen med deres røg – så skal de da have friheden til at gøre det.

Alle unge mennesker prøver ting af og eksperimenterer. Det hører med til at være ung. Jeg har selv stået med kammeraterne og røget smøger ved festerne i folkeskolen, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke er særlig smart at ryge. Den erkendelse når rigtig mange unge også til i dag. Rent faktisk viser statistikkerne, at de fleste unge, der prøver at ryge, holder op igen. Hermed ikke sagt, at de unge skal begynde at ryge. Det er usundt, men ansvaret for at sætte grænserne ligger hos de unge selv og hos deres forældre. Ikke hos politikerne. Det gælder både for rygning og for de mange andre fristelser, som livet byder på.

Ungdomsinstitutionerne har også et ansvar. Og de kan faktisk godt selv finde ud af at strikke en rygepolitik sammen – det gjorde de allerede på min folkeskole tilbage i 1990’erne. For eksempel har 90 procent af efterskolerne allerede nedskrevet en rygepolitik i dag. De resterende har ikke, og det er der en grund til. Mange har nemlig at gøre med socialt belastede unge, for hvem smøgen måske ikke er det største problem.

Med regeringens nye strammere rygeregler bevæger vi os ud ad en farlig glidebane mod totalt forbud. Det er problematisk, og vi bør stoppe i tide, så vi ikke giver køb på friheden for at få sundhedsstatistikkerne til at se pænere ud.