Mange af de 68.500 gymnasieelever, der i disse dage begynder på et nyt studieår, kommer så tæt på hinandens kropslugte, at det vil give dem hovedpine og svien i øjnene. Klassekvotienten sprænger alle rammer i år, viser nye tal fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). I enkelte klasser vil elevtallet nærme sig 40.

Ifølge DGS er antallet af store klasser i år steget markant i forhold til tidligere år. I over 100 klasser vil der være flere end 32 elever. Og der bliver over 600 klasser, hvor der sidder mindst 28 på stolene. For bare 10 år siden fandtes så store klasser slet ikke, oplyser DGS.

»Vi bryster os af undervisning i verdensklasse, men den kan kun blive pinagtig dårlig med så mange elever i hver klasse,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Bjarke Dahl Mogensen.

I gennemsnit er der under to minutters hjælp fra læreren til hver elev i en time.

»Det er rigtig svært at få hjælp og spørge ind til noget. Når læreren også skal have tid til at sige noget fælles til klassen, er det latterligt lidt tid, der er til den enkelte elev,« siger Bjarke Dahl Mogensen.

Mange undervisningslokaler er bygget til at rumme maksimalt 24 elever. Derfor bliver luften tæt og indelukket, og eleverne sløve.

»Dårligt indeklima giver træt­hed, hovedpine og svien i øj­ne­ne. Indlæringsevnen forringes simpelthen. Også fordi at utilstrækkelige forhold betyder, eleverne føler, det er ligegyldigt, om de lærer noget,« siger seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut Lars Gunnarsen og fremhæver desuden risikoen for, at en fyldt klasse hurtigt kan lægges øde af influenza:

»Der er forhøjet risiko for smitte, når der ikke er nok plads per elev.«

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, erkender problemet med dårligt indeklima:

»Men de få steder, hvor der har været op til 38 elever i klassen, har man delt undervisningen og sat ekstra lærerressourcer ind, og så er mange gymnasier i gang med ombygning, men det tager tid.«