Selvom mange vil mene, at kulden allerede er over os i Danmark, er det tid til at forberede sig på endnu lavere temperaturer.

Kulden, der bevæger mod Danmark, har kostet over 50 menneskeliv i Østeuropa den seneste uge. Danskerne vil dog ikke opleve lige så hård temperaturer, som for eksempel har været tilfældet i Ukraine, hvor man har målt temperaturer ned til minus 30 grader.

Allerede i nat vil man ifølge DMI få temperaturer ned til minus 10 grader og ved østvendte kyster ned til 15 frostgrader.

Natten til fredag og de øvrige nætter i weekenden vil temperaturen falder yderligere. Og danskere der færdes ude om aften og natten, skal forvente temperaturer ned til minus 15-20 grader.

Derfor opfordrer meteorologer folk til at tænke sig godt om, hvis de skal ud om natten - særligt hvis der er alkohol involveret.

Men heldigvis har flere også haft glæde af den kulde, der allerede har ramt Danmark. Blandt andet var kælkebakken ved Risskov Psykiatriske Hospital i Aarhus velbesøgt i går, tirsdag. Se billederne herover