At arbejde på computere i skyen, tage på landbrugsferie og interagere med ‘talende reklameplakater’ er blandt topscorerne over, hvad vi kommer til at lave i 2012, siger verdens førende trendspottere til metroXpress.

»Det nye år bliver et kontrasternes år – der kommer store nye tech-gennembrud og en iver efter at favne alt, der er lokalt, også i forhold til kunsthåndværk og mad,« siger Marian Salzman, præsident for Euro RSCG Worldwide PR.

At surfe i skyen
‘Cloud computing’ bliver den trend, der vil blive snakket mest om i løbet af næste år.

»Tolv måneder fra nu vil de fleste under 40 logge på et virtuelt filkabinet for at hente deres arbejdsopgaver eller indkøbslister,« fortæller Salzman til metroXpress. »Der følger nogle åbenlyse problemer med i forhold til privatliv,« siger Ann Mack, direktør for det trendspottende globale reklamebureau JWT. »Men generelt rykker folk mere i retning af at prioritere adgang over ejerskab. Man kan allerede få onlineadgang til sange, man synes om, uden rent faktisk at eje dem.«

Etisk shopping: få en app til det

Ifølge Salzman er etisk korrekt shopping opadgående, og flere interesserer sig for, hvor deres mad stammer fra – og de undersøger sagen med deres smartphone.

GoodGuide er en smartphone app, som giver forbrugerne mulighed for at scanne produktet med deres kamera og undersøge hvor etisk ansvarlig virksomheden bag produktet er.

»I det nye år bliver vores smartphone i stigende grad vores konstante ledsager, som kan vejlede os om hvilken ost vi skal købe; vi kan undersøge, om den virkelig er produceret på den troværdige gård,« siger Salzman.

Fremtidsforskeren tror, at forklaringen på tendensen skal findes i en generel bor-ger- og forbrugerdrevet lyst til at sætte fokus på virksomheders sociale ansvar. »På makroniveau hænger det sammen med et generelt ubehag, som stadig findes i samfundet i dag. Individets lyst til det udspringer af øn-sket om at have en følelse af kontrol i det her kaos,« tilføjer Salzman.

Men det er ikke bare, når vi kigger på supermarkedets hylder, at vi kommer til at handle etisk korrekt. Salzman forudser en stigning inden for økoturisme, og flere vil bruge ferierne på at arbejde frivilligt på gårde.

»Det vil ikke være overraskende, hvis familier vælger at tage ideen om urbane haver et skridt videre og tage på farmcations (landbrugsferier),« siger hun. »Tænk i baner af et bæredygtigt landbrug, hvor familien kan lære at dyrke sin egen mad som udtryk for et 2012-fokus på overlevelse og behov for at vide, hvad man spiser og ønsket om at betale mindre for sund mad.«

Har du talt med din reklameplakat i dag?
Vores liv og hverdag vil i stigende grad have touchpads som omdrejningspunkt, uan-set om vi skal reservere bord på en restaurant eller shoppe i et stormagasin. I New York bryster Barney’s sig allerede af at have udstyret deres borde med touchscreens: Gæster kan foretage deres bestilling digitalt og se på butikkens varer, mens de venter.

Og vi kommer også til at ‘tale’ med reklameplakater: »Siri og andet stemmegen-kendelsesudstyr hitter lige nu stort, men i takt med at folk vænner sig til fænome-net, kan vi også komme til at interagere med talende reklameplakater,« siger Ann Mack til metroXpress.