Er du feminist? spurgte en journalist mig for nylig. Nej for fanden, fløj det ud af munden på mig. Jeg blev lidt rystet over min egen reaktion, for hvorfor synes jeg egentlig, at tidens feminister er så irriterende? I dag fejres kvindernes kampdag, men ærlig talt, hvem ved, hvad det vil sige at kæmpe?

At kæmpe sig gennem studiet på RUC eller kæmpe med skægpest efter intimbarbering tæller altså ikke. Nej, jeg mener kæmpe som i betydningen at føde 10 børn på marken bag huset eller få skåret de ydre kønslæber af med et sløvt barberblad. Anyone?

Tidens feminister viser deres solidaritet med sorte søstre ved at købe fairtrade i Føtex og iføre sig håndbroderet silke made in India. Og hvad angår hold­ninger, er den slet skjulte fordømmelse af kvinder, som gerne vil passe deres børn hjemme, elsker at stege frikadeller i forstanden eller har halvtidsjob, ikke til at tage fejl af. 

Men det har ikke altid været sådan. Da jeg var en lille halv-perker-pige på Vesterbro, lyttede jeg til rødstrømpernes kampsange. Jeg elskede de crazy chicks, som mediterede over menstruationsbind og flirtede på Femø. Og hvis man ser bort fra, at min dømmekraft var fucked up – i flere år troede jeg faktisk, at jeg var kineser, da min araber-far var skredet, og jeg identificerede mig med de eneste brownies i nærmiljøet, som tilfældigvis ejede Kina Grillen – ja, så var det min vurdering, at rødstrømper var seje. Der var nemlig handling bag hold­ning.

Vidste du, at det var rødstrømperne, der støbte en barnevogns-sliske på Nørreport? Før det måtte mødre bære barnevogne ned ad de mange trapper. Hvor rødstrømperne var nytænkende, er velfærds-feministerne frelste og selvfede med deres såkaldte søstersolidaritet.

Tag eksempelvis porno. Den kvinde, som siger, at hun selv har valgt en karriere som Sex­uella, får ingen søstersolidaritet. Hun bliver derimod dømt dummere end dum. Samtidig sidder feministerne klinet til skærmen, når DR2 sender temalørdag om kussen. Måske tænker du: En kusse er vel en kusse? Men nej, porno-kusse er totalt taber, DR-kusse er kultur.

Og derfor, kære læser, er jeg ikke feminist. Men det skal ikke afholde mig fra at fejre kampdagen og synge af mine lungers fulde kraft:

Det var som bare pokker – vi går med røde sokker. Hvad kan mænd og drenge, som piger ikke kan, andet end at tisse med en tisse­mand?