En stigning i boligskatterne er den eneste oplagte løsning, hvis skatteministeren vil sænke skatten på arbejde og få 7.000 flere i arbejde uden enten at bruge ekstra penge på det eller øge uligheden markant.

Sådan lyder analysen fra to førende eksperter om den skattereform, som regeringen vil gennemføre i løbet af 2012.

»Det lyder som en matematisk umulighed at lave en skatteomlægning, som giver et bidrag til arbejdsudbuddet, et provenu og som ikke hæver boligskatten,« siger Michael Svarer, der er økonom på Aarhus Universitet.

Samme akkord bliver slået an af økonomisk vismand Claus Thustrup Kreiner.

»Pointen er, at der ikke er et oplagt område i den størrelsesorden ud over boligskatten,« siger Claus Thustrup Kreiner og peger på, at man tidligere har kunnet score skattemilliarder her og der ved for eksempel at øge beskatningen af frynsegoder såsom medarbejderaktier, firmabiler og virksomhedsbetalte sundhedsforsikringer og lukke huller i skattesystemet.

»De lavthængende frugter er der bare ikke længere,« konstaterer den økonomiske vismand.

Dermed sætter de to eksperter spørgsmålstegn ved, om regeringen kan overholde sit løfte – som er skrevet ind i regeringsgrundlaget – om ikke at pille ved boligskatten.

Men det mener skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) godt, at han kan:

»Regeringen har en helt klar linje: Vi vil ikke hæve boligskatterne. Vi fremlægger et samlet udspil til en skattereform, hvor vi konkret vi anvise, hvordan vi vil sænke skatten, og hvordan vi vil finansiere det.«
Ministeren vil ikke kommentere på eksperternes udsagn eller uddybe, hvordan reformen økonomisk vil hænge sammen.

»Men det betyder ikke, at debatten ikke skal fortsætte. Jeg opfordrer alle til at blande sig med gode ideer, men jeg vil være påpasselig med at kommentere konkrete forslag,« siger skatteministeren.