25-årige Mirco Reimer havde nær fået colaen galt i halsen. Han var færdig med sit semester på University of Leeds i England og ville lige høre sin eksamenssekretær på Københavns Universitet, hvordan de engelske karakterer blev omregnet til danske. 

Svaret var, at det skulle de slet ikke – der findes ingen omregningsmodel for karakterer i udlandet. De bliver bare noteret som ‘bestået’ eller ‘ikke bestået’ på eksamensbeviset.

»Jeg har knoklet i et fremmed land på et fremmed universitet, og så bliver min præstation ikke anerkendt. Det forarger mig virkelig. Hvis man gerne vil forbedre sine karakterer, skal man jo i hvert fald ikke tage på et udlandsophold,« siger Mirco Reimer. 

Han læser historie og har taget de første fire semestre i København, hvor han har fået i alt seks karakterer. Det er dem, han kommer til at bygge gennemsnittet for sin bacheloruddannelse på, for karaktererne på 5. og 6. semester i England bliver kun ‘bestået’. Og de var ellers bedre, end hans danske karakterer. Derfor er han dårligere stillet, når han skal søge  ind på en kandidatuddannelse og senere vise sit eksamensbevis til en arbejdsgiver. 

»Det har ødelagt mine muligheder at tage et udlandsophold. Havde studievejlederen orienteret mig om, at karaktererne ikke blev overført, ville jeg ikke sidde med et kæmpestort problem i dag, for så var jeg måske slet ikke taget af sted. Jeg håber, politikerne selv kan høre, hvor selvmodsigende deres snak er om, at alle studerende skal have et udlandsophold,« siger Mirco Reimer. 

Han undrer sig over, at den såkaldte Bologna-proces og den danske syvtrinsskala ikke har gjort det lettere at sammenligne karakterer på tværs af landegrænser. 

Det gør kontorchef John E. Andersen på Det Internationale Kontor, Københavns Universitet, også. Her oplever de, at reglerne er med til at holde ambitiøse studerende hjemme.

»For mange studerende drejer det sig om at få et godt karaktergennemsnit, og derfor er det en barriere, at de kun får et ‘bestået’ eller ‘ikke bestået’. Det ser ikke lige så flot ud som en række 12-taller,« siger John E. Andersen og tilføjer:

»Det er rigtig mærkeligt, at der er et indre marked for uddannelser i EU, men ikke fælleseuropæiske karakterer. Det gør det svært for studerende at sammenligne sig og for arbejdsgivere at vurdere dem.« 

John E. Andersen efterlyser en revision af lovgivningen, men det er der ifølge Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ingen planer om. 

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R).