Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig’. Sådan starter Thøger Larsens ‘Sommervise’. Men i disse dage er der sikkert mange, især i København, der nærmere synger: ‘… skønt du lige har oversvømmet mig!’

Selv har jeg loftsrum og blev skånet elementernes rasen i sidste weekend. Men jeg er til gengæld blevet helt nostalgisk. For i den forgangne uge efter uvejret har vejrprofeter og meteorologer advaret os om, at vi godt kan vænne os til, at uvejr af denne type vil komme igen. Og det er på grund af klimaforandringer!

Og i den forbindelse har jeg tænkt meget på den herlige tid for halvandet år siden, da København blev oversvømmet af embedsmænd fra hele verden, som tordnede om, at nu var det sidste chance, hvis vi skulle stoppe udviklingen og redde os fra naturkatastrofer. Jeg blev nostalgisk, fordi det for mig var en herlig tid. For når ens levebrød er satire, så er der ikke noget bedre tidspunkt, end når en masse politikere mødes for at handle. Ikke tale – men handle!

Og når politikere siger, at de vil handle, er der garanti for, at der ikke sker noget! Til gengæld fik vi set Lars Løkke sove med åbne øjne på en talerstol med en hammer i hånden. Og vi fik set Præsident Obama opdage, at ‘yes we can’ ikke er en frase, der tæller, når der er mere end to parter indblandet.

‘We’ er begrænset til to. Fra tre og op går det i kage.

Endnu mere nostalgisk blev jeg forleden, da jeg læste, at man så småt er ved at være klar til COP17.

Jeg kom til at tænke på, hvor simpel en tid det måtte have været under COP1. Som måske bare hed COP? Fordi man vel ikke regnede med, at der skulle så mange til, før man havde fået en aftale på plads.

Det var jo planetens overlevelse, det handlede om også dengang? Ja, jeg ved det ikke … for hvem kan ærlig talt huske COP1? Vi kan jo knap huske COP15.

Man kan i hvert fald konstatere, at nyhederne ikke svømmer over med klimahistorier længere. Det er ikke spændende mere. Og det passede jo heller ikke, at det var sidste chance. For hvorfor fik vi så COP16? Og COP17? Et godt råd herfra skal være, at man mødes til COP17 og vedtager, at man blot drikker en COP kaffe. Og så overdrager jobbet med at redde klimaet til nogle andre.

Jeg foreslår Cameron Diaz, som under et besøg i David Lettermans talkshow forklarede, hvordan hun sparede på vandet i toilettet derhjemme: ‘If its yellow – leave it mellow. If its brown, flush it down’. Visere ord er ikke kommet fra nogen COP!