Grønland er smeltet væk. Koralrevene er forsvundet. Østater er oversvømmet. Pingviner findes ikke længere. Kældre står konstant under vand.

Konsekvenserne af den globale opvarmning kan blive store, og siden klimatopmødet i København i 2009 – hvor klimaet var på manges læber – er flere også blevet bange for, at konsekvenserne kan blive virkelighed.

I en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for metroXpress, svarer 24 procent af danskerne, at de er blevet mere bekymrede for klimaet siden 2009. Flere grønne organisationer undrer sig dog over, at kun hver fjerde har forstået alvoren.

»Intet i hverken videnskaben eller blandt politikerne giver grund til at tro, at vi skulle være mindre bekymrede. Der er så afgjort grund til, at alle skulle være mere bekymrede, og derfor er undersøgelsens resultat skuffende,« siger John Nordbo, leder af den miljøfaglige afdeling i Verdensnaturfonden.

Det Internationale Energi Agentur kom for nylig med deres årbog. Den viste, at løbet vil være kørt for klimaet i 2017, hvis vi fortsætter som nu. En global opvarmning på maksimalt to grader – som af forskere anses som smertegrænsen – vil derefter ikke være mulig at holde sig inden for.

Temperaturstigninger på op mod seks grader kan til gengæld blive virkelighed i slutningen af dette århundrede.

Kommunikationschef Michael Minter i den grønne tænketank Concito kan ikke huske, at krisetegnene har været tydeligere end nu.

»Det går kun den forkerte vej med klimaet, og det har aldrig set sortere ud end nu. Vi står over for en gigantisk udfordring, der ikke er uløselig, men den er uden tvivl større end i 2009,« siger han.

Han bakkes op af Jens Hesselbjerg, der er forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut og også har en plads i FN’s klimapanel. Hans vurdering af klodens tilstand er også fyldt med pessimisme.

»Hvis jeg var blevet stillet spørgsmålet for to år siden, ville jeg have sagt, at der var gode muligheder for at bremse udledningen af drivhusgasser inden for en 10-årig periode. Men det tror jeg ikke længere på,« siger Jens Hesselbjerg.

Samtidig med at vi på verdensplan udleder flere drivhusgasser, tager lederne i store lande som USA, Kina og Indien nemlig ingen skridt til at ændre på det.

»Der er igen tegn på vilje til at skrue ned for det store blus. Vi er ved at slippe op for håndtag at skrue på,« siger Jens Hesselbjerg.