Før sommerferien lignede det – som englænderne ynder at sige – ‘a walk in the park’. Det kunne nærmest ikke fejle for Helle Thorning-Schmidt. Nationen stod på tærsklen til at få sin første kvindelige statsminister. Spørgsmålet syntes kun at være, hvornår valget kom, og vagtafløsningen dermed ville kunne finde sted.

I dag har alt ændret sig. Bare læs dagens meningsmåling her i avisen. Fra at være den ubestridte favorit er Helle Thorning-Schmidt slået hjem – til et udgangspunkt, hvor danskerne igen skal se hende an: Er hun nu også god nok? Er hun troværdig? Har hun en moralsk anløben karakter? Alt sammen selvfølgelig på grund af den fatale sag om hendes mands skatteforhold.

Dansk politik befinder sig for øjeblikket i et vakuum, hvor alle holder vejret og venter på svaret: Vil Thorning-sagen langsomt fortone sig og blive afløst af andre – eller har vi kun lige set begyndelsen? Det bliver afgørende for, hvem der skal sidde i ministerierne efter næste valg. Herunder om Villy Søvndal skal kunne krone sine ambitioner med en regeringsdeltagelse.

Netop Søvndal holdt pressemøde i går. Officielt handlede det om partiets politik i den kommende folketingssamling. Med reelt var der kun ét spørgsmål, der dominerede forestillingen: Hvad nu hvis ...?

Hvad nu hvis Skat om få uger vælger at rejse en sag mod Stephen Kinnock og dermed reelt mod den kvinde, som Søvndal har hæftet alle sine ministerambitioner op på? I går nøjedes Søvndal med at sige, at han har fuldstændig tillid til Helle Thorning – som politiker.

Bemærk tilføjelsen: ‘Som politiker’. Heri ligger – bevidst eller ubevidst – en helgardering fra SF-formandens side. For hvis nu Skat når frem til en konklusion, der belaster Thorning, kan Søvndal lynhurtigt få brug for at distancere sig til Thornings privatøkonomiske dispositioner.

Så vidt er det ikke kommet endnu. Søvndal folder hænderne og beder til, at hans skæbnefællesskab med Thorning ikke udfordres af en grim konklusion fra skattemyndighederne. Skulle dét ske, vil ‘kaos’ være en ganske træffende glose for tilstandene i oppositionen.

Og godt nok siger Lars Løkke Rasmussen, at han ikke beskæftiger sig med personfnidder. Men lad være med at tro på det. Statsministeren har øjnene tungt hvilende på, hvad Skat konkluderer. Og han er parat til at trykke på valgknappen, hvis helvede bryder løs i oppositionen.

For tænk hvilket drømmescenarie for Løkke: En valgkamp mod et socialdemokrati uden en formand. Det vil være … a walk in the park.