For fire år siden kunne vi – med tiden – købe hele verden. Hævdede i al fald en noget eksalteret finansminister Thor Pedersen, da han pavestolt præsenterede finansloven for 2007. Lad os blot tørt konstatere, at det kan vi så … ikke længere.

Piben har i dén grad fået en anden lyd. Bare kig på den finanslov, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop har fremlagt. Nu bruger staten 80 milliarder mere, end der kommer ind i kassen. Det er 150.000 kroner per dansker. Væk er de store armbevægelser fra Thor Pedersen-æraen, væk er den blinde tillid til, at de gode tider bare fortsætter. Nu er løsenet besparelser og almindelig smalhals. Med regeringens ord blev vi i går præsenteret for en ‘stram’ finanslov.

Og dét endda med en blind makker: Nemlig at det hele faktisk kan blive meget, meget værre, hvis vi – som mange frygter – er på vej ind i den anden store, verdensomspændende økonomiske nedtur.
Med andre ord: En finanslovsfremlæggelse holdt i mol. Læg så dertil, at kobbelet af de professionelt bekymrede gør alt for at fastholde de dystre toner. Forslaget var dårligt blevet præsenteret, før interesseorganisationer og den politiske opposition fastslog, at der skæres for meget og for skævt.

Det skal man nok ikke bide for meget mærke i. Kritikken er rituel og fremsættes hvert eneste år – uanset hvad finanslovsforslaget indeholder.

Tilbage står imidlertid, at der er tale om et finanslovsforslag, hvor det er slut med uddelingen af de milde gaver til danskerne. Udtrykt på en anden måde: Der er gjort endegyldigt op med det, der var Fogh Rasmussen-periodens særkende: At der blev givet meget – og ikke taget synderligt meget retur. Alt efter temperament: Vælgerne skulle charmeres eller bestikkes. Fogh-tiden var dengang, da højkonjunkturen tillod, at man pleasede vælgerne med skattestop og ved at pøse milliarder ud i samfundsøkonomien.

Dén fest er definitivt slut nu. Mens Anders Fogh Rasmussen – ham Venstre-folkene i dag syrligt omtaler som fætter Højben – har forlagt sin residens til Bruxelles, må Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i dag konstatere, at den tidligere statsminister efterlod dem med en gevaldig regning fra de gode tider.

Det er således en grund til, at Anders Fogh for øjeblikket ikke omtales hædrende blandt Venstre-folk. Det er muligt, at Fogh kunne have købt verden. Men hvorfor lagde han dog ikke bare lidt til side til dårligere tider?

Dét spørgsmål stilles i disse uger stadig hyppigere i dansk politik. Ikke bare i oppositionen, men også blandt borgerlige politikere.