Danmark mangler en oprørsk ungdom. Sådan gjaldede præsten Poul Joachim Stender for nogle dage siden i en klumme i denne avis.

Klummen var lidt krøllet, synes jeg. Det var noget med et vestsjællandsk onani-laug, suppeterninger, en ungdommelig uappetit på stegt lever og en mangel på flirt i fædrelandet.

Men pointen var, sådan som jeg læste det, at Danmark tilsyneladende er i akut mangel på en oprørsk ungdom, der kan gøre op med Pouls egen generation, de berygtede 68’ere.

Et sådant oprør – og sikkert mere end ét – mangler ganske givet, og jeg ved ikke med jer, men jeg er midlertidig fløjtende ligeglad med eventuelle sølvstænk i de gyldne lokker. Hvis noget trænger til at blive ændret, så lad os da lave det om sammen.

Hvorfor har 68’erne brug for en flok unger til at fortælle dem, hvordan de skal opføre sig? Og når virkeligheden banker på, er der så plads til os ved bordet overhovedet?

Desuden virker det, som om de oprørsefterlysende 68’ere har et lidt gammeldags og voldsromantiseret syn på, hvordan et ‘rigtigt’ oprør bør tage sig ud. Jeg har flere gange måttet kæmpe med journalister, der for nærmest hver en pris vil have proppe ordet ‘ungdomsoprør’ ind i min mund.

Men jeg synes umiddelbart, det har en umådelig destruktiv klang. Så længe vi ikke lever i en politistat, er det så ikke muligt at ændre samfundet uden at troppe demonstrativt op på Christiansborg Slotsplads med et banner i den ene hånd og en brosten i den anden? Det håber jeg virkelig.

Og jeg håber, at de gode gamle, sure mænd med buskede øjenbryn vil kravle ud fra deres ‘unge mennesker nu til dags’-brokkehjørne og i stedet tro på – og måske ligefrem være et forbillede for – de unge i det her land, som har drømme og håb og vilje og evne til at gøre en forskel. Også for andre end dem selv.

Helt skidt med det ungdommelige engagement står det altså ikke til. Tværtimod. Tilstrømningen til for eksempel frivilligt arbejde og ungdomspartierne har aldrig været større, end den er den dag i dag, så det er måske mere et spørgsmål om at erstatte fordomme med nysgerrighed og forståelse. Og det gælder vel at mærke hele vejen rundt.