Valgobservatører udsendes sædvanligvis af velfungerende, vestlige lande, når diverse bananrepublikker vil lege demokrati. Kontrollanterne drager af sted til nationer, hvor holdningen til valghandlinger afviger en del fra den danske. For nu at sige det pænt.

Og hvad læser man så lige pludselig? At flere folketingspolitikere nu vil sende kontrollanter til – af alle steder – Sverige. Argumentet lyder, at svenskerne ikke giver fair play til Dansk Folkeparti-pendanten, Sverigesdemokraterne. Samtidig er selve den svenske valghandling også under beskydning: Kan man tale om et frit valg, når svenskerne i al offentlighed skal tage en stemmeseddel, der viser, hvilket parti vælgeren agter at stemme på? Derfor må valgobservatørerne en tur over Sundet, lyder det fra blandt andre Naser Khader. Glem altså obskure centralasiatiske republikker med forkølede demokratiske ambitioner. Vi snakker Sverige, selve inkarnationen af al politisk korrekthed i denne verden. Det er disse retlinede svenskere, der nu skal holdes i ørerne af demokratiske konsulenter.

Nå, så vidt kommer det næppe. Svenskerne får nok lov at holde deres valg den 19. september uden tilrejsende overdommere. Men ét kan man konstatere: Fronterne er nu trukket skarpt op: På den ene side danskerne, der finder svenskerne udemokratiske. På den anden side svenskerne, hvis politiske establishment opererer efter en nærmest nyrupsk filosofi: Der findes stuerene partier, og så er der det politiske ros, som muligvis har en vis opbakning i folkehavet, men som per definition ikke kan forvente samme spilleregler som de ‘pæne’ partier – af den simple grund, naturligvis, at de mener det ‘forkerte’.

Senest har svenskerne udelukket en sverigesdemokrat fra den afsluttende valgudsendelse på svensk TV. Og TV4 har afvist en valgvalgreklame fra Sverigesdemokraterne. Reklamen er polemisk, men næppe på nogen måde racistisk. Det anfægter dog på ingen måde det svenske parnas, der nok er tilhængere af tolerance, men vel at mærke kun når tolerancen gavner de rigtige. For egen regning: Jeg synes, at Sverige på mange måder er et vidunderligt land. Jeg har min ødegård dér og elsker at være i landet. Men sagen om behandlingen af Sverigesdemokraterne er en kedelig påmindelse om alt det, Sverige desværre også er. Et selvtilstrækkeligt og bedrevidende land besjælet af en ucharmerende overbevisning om egen fortræffelighed.

Der er givetvis al mulig grund til at se kritisk på Sverigesdemokraterne og deres politik. Den diskussion er helt fair og skal naturligvis føres. Men at klemme politiske modstandere ud ved at give dem ringere vilkår end alle andre er lige præcis den slags metoder, der praktiseres i lande, som Sverige næppe bryder sig om at blive forvekslet med. Og i øvrigt: Hvis det politiske establishment i Sverige tror, at de spørgsmål, som Sverigesdemokraterne har rejst, blot af sig selv forsvinder fra den politiske dagsorden, så tager de fejl. Det er lidt ligesom med trykkogeren; det går godt et stykke tid, men til sidst eksploderer skidtet.