Jeg havde bestilt en uspecificeret rejse til Sydeuropa, hvor solen ikke er bundet af lukkeloven og derfor altid med største glæde udfører sin opgave. I flyvemaskinen bestilte jeg et glas champagne.

»Jeg er på ferie,« sagde jeg - og gentog det på engelsk: »I am on vacation.«
Straks faldt jeg i søvn og drømte om turkisblåt hav, smukke kvinder og god vin.

Da vi landede, blev jeg modtaget af en svensk guide på speed. Jeg viste hende mit rejsebevis, hvor der blot stod ‘Uspecificeret’. Hun kiggede skræmt på mig, som om hun stod over for en spedalsk voldtægtsforbryder. Ganske forvirret pegede hun på en bus.

Det tog mig otte timer igennem sydens skovbrande blot at komme tilbage til udgangspunktet. Træt, sodet til og hundesulten fandt jeg mit hotel. Jeg bestilte en portion fisk, som ifølge tjeneren var ganske frisk.

Horrible mavekramper vækkede mig. I fire dage lå jeg i sengen i 40 graders varme med 40 i feber. Det eneste vand, jeg kom i nærheden af i de første fire dage, var det vand, der ængsteligt befandt sig på bunden af toiletkummen. Og det var aldeles ikke turkisblåt. Efter fire dage blev jeg rask nok til at gå ned til stranden.

Skovbrande hærgede de omkringliggende skove, og militærhelikoptere fløj frem og tilbage med store vandbeholdere, der med wirer blev sænket ned i havet og samlede vand op.

‘Water Sport’, stod der på et skilt på stranden. Jeg fik en redningsvest på og skulle ligge fladt på en rund luftmadras, som med et 10 meter langt reb var bundet til en motorbåd.

Manden instruerede mig i at holde godt fast. Jeg glædede mig til en forfriskende og stille sejltur. I løbet af to sekunder accelererede motorbåden op, så den med lysets hast fløj den hen over bølgerne – med mig hoppende og grædende på gummimadrassen. Den vanvittige fart fik madrassen til at hoppe i uforudsigelige retninger.

»STOP… I … AM … ON … VACATION …« råbte jeg insisterende, inden jeg blev kastet af.

Da jeg kom op til vandets overflade, opdagede jeg, at en brandslukningshelikopters gigantiske vandbeholder havde fisket mig op og var på vej til at hælde vandet ud over de brændende skovområder.

Viklet ind i forbindinger og skæv af smertestillende medicin sad jeg i flyveren på vej tilbage til Danmark. Jeg sad imellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lene Espersen (K). Da jeg hørte om deres sommer, virkede min katastroferamte ferie som det rene paradis.