Kære danske soldat. I skrivende stund – imens jeg sidder i min trygge lejlighed – er du nok ude på en farefuld patrulje et gudsforladt sted i Helmand-provinsen. Du er langt væk fra dine forældre, dine venner, din kæreste og dine børn. Med geværet i hånden og næstekærlighed og hjælpsomhed i dit hjerte har du valgt et liv så tæt på døden, som det overhovedet er muligt.

Hvad er det dog, vi kæmper for i Afghanistan, synes mange at spørge – selv om svaret er såre enkelt. Du kæmper for friheden. Ikke kun vores frihed i det forkælede Danmark, hvis største problem tilsyneladende er efterlønnen. Du prøver at nedkæmpe Talibanerne, hvis eneste mål er at udslette medmenneskeligheden og erstatte den med religiøse junglelove, også kaldet sharialove.

Du kæmper for den universelle frihed, som tilhører hele menneskeheden. Du kæmper for det afghanske barns fremtid, så hun aldrig nogensinde behøver at flygte fra sit hjem og blive dømt til et evigt liv som en stakkels flygtning i et fremmed land.

Det skærer mig i hjertet, når nogle arrogante mennesker, såsom Kim Larsen, sammenligner din og dine soldaterkammeraters indsats i Afghanistan med nazisternes besættelse af Danmark. Det, du gør, kære ven, er netop det modsatte af, hvad nazisterne gjorde. Nazisterne besatte landet med det mål at undertrykke friheden og indføre en totalitær tankegang, hvorimod du kæmper en desperat kamp for at besejre en totalitær tankegang og give friheden en chance for at udvikle sig.

Kære danske helt. Du skal vide en ting. Det, du gør, er rigtigt. Det er muligt, at dit arbejde i perioder virker håbløst; men blot ved, at du bygger en lille skole eller redder en kvinde fra en voldelig talebaner, har du allerede gjort meget mere end, hvad Kim Larsen og andre lommefilosoffer i et helt liv vil opnå af kon-krete gode gerninger for verdens nødstedte. Du sætter dit liv på spil og handler, mens de bare nyder et liv i tryghed og går rundt og klovner.

Du skal vide en ting: Du er en helt. Alle I danske soldater i Afghanistan er ægte helte. Må guderne beskytte jer. Jeg ville ønske, at I for 25 år siden befandt jer i Iran, så jeg ikke havde behøvet at flygte fra mit hjem.

Du er den bedste danske ulandsbistand, Danmark nogensinde har kunnet bidrage med til omverdenen.