De Konservative betaler nu prisen for, at partiformand Lene Espersen i november sendte Connie Hedegaard til en guldrandet kommissærpost i Bruxelles. Denne forflytning var i Lene Espersens interesse, fordi hun på den måde fik elimineret sin eneste seriøse udfordrer på formandsposten, men det var ikke i partiets interesse. I dag, hvor alle kan se, at De Konservative ville være bedst tjent med et hurtigt formandsskifte, fordi det på grund af Lene Espersen kun går nedad i meningsmålingerne, er der nemlig ikke en levende sjæl i partiets folketingsgruppe, som er stærk nok til at kunne rejse sig og forkynde: ‘Jeg vil være kalif i stedet for kaliffen!’

Jeg skrev det allerede dengang i november: ‘Med Connie Hedegaard på behørig afstand i Bruxelles ser tilværelsen pludselig lysere ud for De Konservatives partiformand, Lene Espersen. Nu kan hun fortsætte sin færden mod det af meningsmålingerne spåede nederlag i et kommende folketingsvalg uden at skulle frygte en udfordrer til formandsposten i sit parti’. Og jeg fik sørgeligt ret.

I disse uger taler tillidsfolk og folkevalgte i Det Konservative Folkeparti om, hvor slemt det er, at man pinedød er nødt til at fortsætte med Lene Espersen i front frem til næste valg, fordi der ingen alternativer er.

Brian Mikkelsen har aldrig været populær nok i befolkningen. Henriette Kjær kan ikke styre sin egen privatøkonomi, så hende kan man selvsagt ikke opstille som kandidat til at styre hele landets økonomi. Helge Adam Møller betragtes i partiet som et løbsk missil, der kan flyve i alle mulige retninger. Kun Lars Barfoed, der er favorit til at overtage formandsposten efter et kommende valgnederlag og et tab af regeringsmagten, tør man nævne som en mulighed – men han er omvendt ikke så oplagt, at man mener, at han kan udfordre Lene Espersen nu, hvor der højst er halvandet år til valget. Måske alligevel hvis meningsmålingerne i løbet af sommeren er nede på fem procents tilslutning?

Men det store spørgsmål er: Hvorfor var der ikke en eneste i partiet, som højlydt advarede mod at udnævne Connie Hedegaard til EU-kommissær i ugerne op til den endelige beslutning i november? Igen må det konkluderes, at ikke kun Det Konservative Folkepartis ledere har svigtet – det har menige medlemmer og tillidsfolk også.