Da Villy Søvndal for fire år siden overtog tøjlerne i SF, var vi kommentatorer mere end almindeligt skeptiske. Kunne han, denne omvandrende inkarnation af en udbrændt skolebibliotekar, virkelig tilføre partiet den nødvendige dynamik? Evnede tørre Villy at bringe folkesocialisterne i nærheden af den absolutte magt?

Svaret skulle vise sig at være et rungende ‘ja’. Aldrig har SF’erne været tættere på magten. Det er ikke længere indlæggelsesgrund at mene, at nationen inden længe kan opleve SF sidde med i en regering.
Også de borgerlige fik sig noget af et wake up-call.

Fra at være en kuriøs, men helt uskadelig modstander, blev Søvndal en mand, som regeringen frygtede. Meningsmålingerne gik kun én vej. Opad. Og efterhånden meldte spørgsmålet sig på Christiansborg: Kunne Søvndal gå på vandet?

Nu har vi svaret. For med de seneste ugers meningsmålinger står det klart, at SF-formanden trods alt må henregnes til kredsen af almindeligt dødelige. Tre års uafbrudt vækst er vendt. Nu peger pilen pludselig nedad.

Der er næppe tvivl om, at den nordvestkøbenhavnske Holbergskolen er årsagen til det pludselige dyk. Søvndal var simpelthen for hurtig ved havelågen, da han tog afstand fra de kønsopdelte forældremøder, der ved fintællingen viste sig slet ikke at være forældremøder.

Ganske vist faldt udmeldingen fint i tråd med Søvndals kurs gennem de seneste år, hvor han helt bevidst har lagt luft til alt, der har smagt af halal-hippie. Det startede med, at han bad Hizb ut-Tahrir gå ‘ad helvede til’.

Faktisk har strategien båret frugt, idet flere målinger har vist, at SF trækker stemmer fra Dansk Folkeparti. Men med Holberg-meldingen gik han et skridt for langt, idet de klassiske SF-vælgere – sådan nogle der typisk huserer på lærerværelserne – følte sig forrådte.

Spørgsmålet er, om Søvndal vil føle sig presset til at vende tilbage til gammelkendte folkesocialistiske positioner? I så fald vil det muligvis glæde SF’ere, der drømmer sig tilbage til 70’erne.

Men det vil i sandhed også begejstre Venstre og de konservative, der på et sølvfad vil få foræret et skræmme-tema til den kommende valgkamp.

Og derfor er det, at Thorning virkelig håber, at Søvndal ikke ryster på hånden. Sker det, kan det komme til at koste hende statsministerposten.