Sin stadig mere tyngende alder kan man blive konfronteret med på mange måder. En af de mere sikre er at iagttage de drengerøvs-piloter, drengerøvs-læger og drenge-røvs-politibetjente, man sådan møder på sin vej. Altså folk, der formodes at have fuldstændig styr på tingene, og som håndterer et kæmpe ansvar i deres job. Men som – for en alderstegen person som mig – forekommer betænkeligt unge i betrækket.

På det seneste har man så kunnet føje en vis Thor Møger til kategorien ‘han ser alt for ung ud til det job’ (eller måske snarere: ‘Jeg er ved at blive for gammel’).

Under alle omstændigheder: SF’s 26-årige skatteminister har måttet finde sig i at få et folkeligt gennembrud mere på baggrund af sin alder end af sin politik. Samtidig har vittige journalister kækt kunnet gå rundt og konstatere, at der nu er basis for aftenforhandlinger, ‘fordi Thor har fået lov at være længe oppe.’ Eller at der er indført fredagsslik i Skatteministeriet.

Nu er munterheden så op-hørt; de vandede vittigheder så småt ved at forstumme. For sørme om ikke Thor Möger på det seneste har foldet sig ud som en af regeringens allermest driftssikre ministre. 

Så nemt er det heller ikke at holde hovedet koldt, når ens egen departementschef er centrum i en højspændt sag.

I sag efter sag har han udvist et sjældent politisk talent. Med afsæt i Skatteministeriet har han formået, hvad mange forgængere før ham ikke har magtet: Nemlig at sætte en politisk dagsorden. Senest med en opsigtsvækkende kronik om, hvordan en kommende skattereform bør tilgodese folk med arbejde. Samt at øget ulighed i samfundet ikke nødvendigvis er et problem.

Hvilket alt sammen medførte, at Thor Möger pludselig stod i den – for en SF’er – så usædvanlige situation, at han fik masser af ros fra Liberal Alliance, mens Enhedslisten tog sig til hovedet.

Man skal ikke tage fejl: Møger ved præcis, hvad han gør. Signalet, at man er til for dem, der går på arbejde, er nøje udtænkt. Formålet er at trække nogle af arbejdervælgerne tilbage fra blandt andet Dansk Folkeparti og Venstre.

Ikke bare med den manøvre, men også generelt som mini-ster udviser Thor Möger et strategisk overblik, som ingen andre i hans parti for øjeblikket er i besiddelse af. Sandheden er, at mens formand Villy Søvndal uden det store held kæmper for at bringe sig selv og sit parti på fode igen, mens Ole Sohn i ugevis har ligget underdrejet på grund af presset fra sin DKP-fortid, og mens gruppeformand Pernille Vigsø Bagge forvirret flakser rundt med forslag om at omdøbe Kirkeministeriet – ja, så er det faktisk den unge skatteminister, der fremstår som en klippe af overblik og rutine. Sine herostratisk berømte 26 år til trods.

Der var engang , da Villy Søvndal var det nærmeste dansk politik kom på Messias. Som nybagt SF-formand opnåede han kultstatus. Men populariteten skulle vise sig flygtig.

Godt nok fik Søvndal sit udenrigsministerium og dermed mulighed for at udleve sin Joschka Fischer-drøm, men det er næppe ham, der nogensinde vil kunne bringe SF ud på den anden side af krisen.

Her kommer Thor Möger ind i billedet. Godt nok byder historien på mange unge politikere, hvis karriere er strandet på at blive udnævnt som kronprins. Men det sker næppe med Möger.

Sandheden er, at han er selvskreven til om få år at overtage – måske allerede inden han bliver 30 – ledelsen af SF. Forudsat, altså, at han altså gider.