Mode er noget mærkeligt noget. Den kan få os til at hænge de mest besynderlige klude på vores krop – alene af den grund at vi ser det alle steder og gentagne gange får at vide, at det
her er ‘det hotteste’ – måske oven i købet med den begrundelse at alle de kendte går med det.

Engang jeg listede mig ind forbi en af de meget tjekkede tøjbutikker i København, lagde jeg ører til følgende:

»Jamen, det er jo den stil, der er så moderne i L.A. Paris Hilton elsker det mærke …«

Øh … og det skulle så få mig til fluks at gribe til portemonnæen og klaske 2.000 kroner på bordet til et par fuldstændige håbløse shorts – jeg i øvrigt lignede Maren Malkeko i …?

Hjælp! Jeg forstår det ikke.

Hvem finder på...

Efter den sidste uges modemesse spørger jeg også mig selv – hvordan mode egentlig opstår?

Jeg mener, hvem finder på, at ben skal være bare, dækkede, med strømper i ål eller noget helt femte?

Eller hvem finder på, at kjoler, bluser og jakker skal skære lige dér, oven over brystet, så man ligner en krydsning mellem Pippi og lille Lola fra 3. klasse?

Man plejer at sige, at moden bare afspejler det, der rører sig i den øvrige verden, men det har jeg efterhånden en lille smule svært ved at forstå. Det virker mere, som om der er nogen, der har haft en fest med at finde på ting, der kunne se rigtigt mærkeligt og sjovt ud på helt almindelige mennesker.

Lækkert og smukt tøj er da – indrømmet – klart en fornøjelse, men går man til modeshow og vover at indånde stemningen der – kan man næsten fristes til at tro, at der findes mennesker, som mener, at emnet TØJ er det mest alvorlige og dybsindige tema i tilværelsen. Det rammer én lige i mellemgulvet.

Klæder sender signaler

For atmosfæren til en opvisning kan være så kold, at det nærmest gør ondt langt ind i sjælen.

Ingen smil, ingen latter – ingen blødhed og varme. Ja, og ingen kurver på de kvinder der fremviser tøjet. Kun kold stiliseret æstetik. Jeg går som regel derfra med lysten til et varmt knus fra et vaskeægte utjekket menneske!

»Klæder skaber folk,« lyder et gammelt mundheld. Sikke noget vås!

Klæder skaber førstehåndsindtryk og fornemmelsen af – beklædningsmæssigt – at passe ind i den sammenhæng, man er trådt ind i.

Klæder varmer og sender signaler – men mennesker skaber man altså ikke af tøj! Det er kød og blod, følelser, tanker – og ikke mindst nærvær fra hinanden – der skaber os.