Så er jeg tilbage fra sommerferie.

Faktisk har jeg ikke haft meget fri, da jeg har været travlt optaget af at arbejde på mit nye show, som handler om mænd, som lever i et ‘mor-samfund’ og derfor bliver mentalt omskåret.

Derfor har jeg med stor interesse fulgt meget med i Helle og Lenes varme sommer. De to toppolitikere har i den grad sminket en ellers helt død argurketid lidt op.

Helle fik opmærksomhed på grund af rod med hendes mands skatteforhold. Som det gamle ordsprog siger: bag en hver stor kvinde, står en mand med rod i billagene.

Den konservative formand fik problemer, fordi hun nu ikke mødte op til møder, hun slet ikke skulle deltage i. 

Om det er fair, at de to kvinder har fået ørerne i mediemøllen, må du selv bedømme, men der, hvor det går galt for mig, er når deres ‘medsøstre’ skal forsvare de to toppolitikere med at smide kvindekortet.

Kvindekortet er et kort, som det snakkende køn kan smide på bordet, når de løber tør for argumenter.

For mig virker det helt absurd, at specielt De Konservative prøver at smide det kort. Da Lene espersen trådte til, snakkede mange om ‘Lene-effekten’, men ligesom hovedpersonen selv udeblev denne effekt.

Og for at være helt ærlig, så var det eneste nye, Lene Espersen kom med, at hun var en kvinde.

Jeg synes, at jeg før sommeren har set det den ene meningsmåling efter den anden vise, at der et flertal for Helle Thorning som statsminister, og hvis jeg ikke husker galt, var hun også kvinde den gang, så hvorfor skulle de to hovedpersoners køn lige pludselig være et issue?

En anden sag, som har optaget mig en del her i sommerferien, var da en del HA’er blev smidt væk fra strøget, fordi folk følte sig utrygge.

Jeg ved godt at HA’erne er store grimme mænd med en masse tatoveringer, og mange af dem har straffe for forfærdelige forbrydelser.

Så HA’erne er ikke dem, som står øverst på min liste af folk, som jeg gerne vil forsvare. Man kan ikke bare smide dem væk fra det offentlige rum, bare fordi nogen føler sig utrygge.

Jeg føler mig utryg, hvis mange mænd i sort jakkesæt er samlet på et sted, og ingen ville tage mig alvorligt, hvis jeg ringede til politiet og bad dem komme og bortvise dem.

Men sådan er det når man lever i et mor-samfund: Mor skal give tryghed. Det er ikke sjovt at lege røvere og politi, når røverne ikke må være med for mor. Og når mor bestemmer giver det ikke mening at smide kvindekortet.

Og til HA’erne vil jeg afslutningsvis sige, at min beskyttelse ikke er gratis, så i har bare at betale inden lørdag, ellers kommer jeg efter jer, og jeg ved hvor i bor.