ANNONCE
Publiceret 2010-02-09 9:53 a.m.
Pia Kjærsgaard (DF) ændrede ikke holdning til kønsopdeling efter et besøg på Holbergskolen.
1af3

Pia Kjærsgaard (DF) ændrede ikke holdning til kønsopdeling efter et besøg på Holbergskolen. Photo: casper christoffersen/scanpix

Kvindemøder deler V og K
2af3

Kvindemøder deler V og K
3af3

Kvindemøder deler V og K

Ligesom Dansk Folkeparti mener konservative, at ­skolemøder for kvinder skal afskaffes. Venstre er uenig

Er det i orden at holde et møde i skolen og kun invitere kvindelige forældre?

Det spørgsmål har været debatteret, siden Holbergskolen i Københavns nordvestkvarter indbød mødre til en snak om mobning.

Spørgsmålet deler stadig politikerne og sår splid mellem Venstre og konservative på Christiansborg. Venstre mener, at skoler kan være nødt til at bruge utraditionelle midler for at lokke mødre til, der ellers ville blive hjemme. Kønsadskillelsen må blot ikke gælde traditionelle forældremøder.

Men den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, er uenig:

»Det er ikke en del af det værdisæt, som vi mener folkeskolen skal styres efter. Det er at imødekomme en mellemøstlig og muslimsk tradition, som i det her tilfælde ikke er forenelige med de demokratiske værdier i Danmark,« siger han.

Partier som Venstre og SF på Christiansborg har trukket de kritiske udmeldinger tilbage, som de først kom med i forbindelse med Holbergskolens møder.

Sammen med konservative står kun Dansk Folkeparti, hvis formand, Pia Kjærs­gaard, i går besøgte Hol­- bergskolen sammen med børne- og ungeborgmester i København Anne Vang (S).

»Det har ikke ændret på, at jeg ikke synes, man skal dele forældre op. Det gør man ikke i Danmark. Og på en folkeskole har man fædre og mødre sammen,« siger Pia Kjærsgaard.

På kommunalt plan ser billedet anderledes ud. Her står VKO i Københavns Kommune samlet om at sætte en stopper for de kønsopdelte møder.

Ligestilling eller diskrimination?

Sagen om forældremødet på Holbergskolen har skabt debat om kønsopdeling.  MetroXpress har spurgt to kvinder, der til daglig holder møder for kvinder, hvad det betyder at være sammen uden mænd.

Karen Boa, leder af ‘Morgendagens ­Helt­inder’, et netværk med erhvervskurser for karrierekvinder i alt fra IT til nyopstartede virksomheder og bestyrelsesarbejde.
Hvordan kan man forbedre ligestilling gennem kønsopdeling?
»Kvinder ønsker at have styr på tingene og være inde i sagerne. De kaster sig ikke bare ud i en ny udfordring på samme måde som mænd. Derfor er det vigtigt at tilbyde vidensdeling og fagligt støtte op om kvinder i erhvervslivet.«

Hvilke resultater har I opnået ved at dele kønnene op, som I ikke kunne ellers?

»På tværs af alle de faglige fordele, vi opnår, så tror jeg, at det giver kvinderne sikkerhed og tro på sig selv. Der er forskel på, hvordan kvinder taler, når de er alene og i en blandet forsamling. Mange kvinder føler, at der er et glasloft i deres virksomhed – en usynlig barriere for, hvor langt man kan nå som kvinde.«

Hvad er din holdning til initiativet på Holbergskolen?
»Jeg mener, det er forfejlet at kritisere skolen for at holde møder med indvandrer­kvinderne. Så længe mø­der­- ne ikke erstatter de almindelige forældremøder, så kan jeg godt se, at det kan være en nødvendighed at skabe et ­fo­­rum, hvor man kan komme i dialog med indvandrerkvinderne.«

Lisbet Vestergaard Hansen, sundhedsantropolog og sundhedsplejerske i Esbjerg, har skrevet master om mødregrupper og somaliske kvinder.

Hvordan kan man forbedre ligestilling igennem kønsopdeling i mødregrupper?
»Kønsopdeling er ikke noget, vi søger, når det gælder mødre­grupper, men traditioner og gammeldags kønsrolle­mønstre gør, at der oftest ikke er fædre til stede. Men når det er sagt, så taler kvinder på en anden måde, fordi de har haft fødselsoplevelsen og amme­perioden. Hvis der er mænd med, så bliver det knap så intimt, for en stor del af samtalen med mødrene handler også om, hvad en fødsel gør ved parforhold og sexliv.«

Hvilke erfaringer har du med indvandrerkvinder i mødre­grupper?

»Det er svært at få indvandrerkvinder til at deltage, og det er ikke, fordi der i tænkte tilfælde kunne være mænd med. Deres forklaring er ofte, at de prioriterer andre ting, fordi de typisk har en større børneflok at se til og ofte ikke får så meget støtte fra deres mænd. Og så kan de være bange for at falde igennem, fordi de måske ikke føler, de behersker sproget eller normer­ne.«

Hvad er din holdning til ­initiativet på Holbergskolen?
»Det er en god måde at skabe en platform for dialog med de kvinder, der ellers ville være bange for at deltage. Der er ingen, der løfter øjenbryn over, at mødregrupper kun består af kvinder, for det er bare sådan, det er. ­Mødre­forældremødet kan være et første trappetrin til at få kvinderne i gang.«

ANNONCE
Fremtidens Grækenland
Reklamer
ANNONCE

Nye billedserier

Nyhedsbrev

Dagens klumme

ANNONCE

Portræt

Kronprinsesse Mary på sin bryllupsdag (2004).

Professionel og prægtig prinsesse fylder rundt

Søndag fylder kronprinsesse Mary 40 år, og op til hendes runde fødselsdag er hun et af de mest prominente navne til den...

MetroXpress anbefaler

MELD DIG TIL ET ARRANGEMENT MED CLUB METROXPRESS
Forpremiere på Dracula musical

Forpremiere på Dracula musical

Opføres af teatertruppen Mastodonterne. Musikken er aldrig hørt før og stykket er aldrig før sat op. Verdenspremieren er derfor en realitet, når teatertruppen Mastodonterne har verdenspremiere på Dracula i musicaludgave. Pris kun kr., DKK 300,- Unummererede siddepladser.

Dracula musical

Dracula musical

Opføres af teatertruppen Mastodonterne. Musikken er aldrig hørt før og stykket er aldrig før sat op. Verdenspremieren er derfor en realitet, når teatertruppen Mastodonterne har verdenspremiere på Dracula i musicaludgave. Pris kun kr., DKK 300,- Unummererede siddepladser.

Se forestillingen Bliktrommen

Se forestillingen Bliktrommen

Med bl.a. Nikolaj Lie Kaas og Sonja Richter. En magisk fortælling om en dreng på kanten af verden. Oskar får en bliktromme på sin 3 års fødselsdag. Fra den dag. Pris kun kr., DKK 150,- Unummererede siddepladser.

Børn & familie

Hjerte stempel

Babys første Valentines kort – nemt at lave!

Valentines Day bliver stadig større på vores breddegrader – omend der...

Bolig

Grund/mark/hus/villa/vand/hav (Foto: boligsiden.dk)

Salgspriser på byggegrunde faldt med 16 pct. i 2011

Da der den 1. januar 2011 trådte nye regler om momspligt ved salg af...

Fattige lande

ANNONCE
ANNONCE
NYESTE KONKURRENCE PÅ CLUB METROXPRESS

Vind masser af spændende præmier. ...

ANNONCE
LÆSERREJSER PÅ CLUB METROXPRESS
Santorini - skønhedsperlen i det græske øhav

Santorini - skønhedsperlen i det græske øhav

Mød græsk venlighed og det gode græske køkken. Nogle af de smukkeste feriebilleder fra det græske øhav er taget på Santorini. Det er, som om alt det bedste netop er. Pris pr. person kr., DKK 6.698,- Ved 2 pers. i dobbeltværelse.

Rejser

Indenfor metroXpress.dk