Er det i orden at holde et møde i skolen og kun invitere kvindelige forældre?

Det spørgsmål har været debatteret, siden Holbergskolen i Københavns nordvestkvarter indbød mødre til en snak om mobning.

Spørgsmålet deler stadig politikerne og sår splid mellem Venstre og konservative på Christiansborg. Venstre mener, at skoler kan være nødt til at bruge utraditionelle midler for at lokke mødre til, der ellers ville blive hjemme. Kønsadskillelsen må blot ikke gælde traditionelle forældremøder.

Men den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, er uenig:

»Det er ikke en del af det værdisæt, som vi mener folkeskolen skal styres efter. Det er at imødekomme en mellemøstlig og muslimsk tradition, som i det her tilfælde ikke er forenelige med de demokratiske værdier i Danmark,« siger han.

Partier som Venstre og SF på Christiansborg har trukket de kritiske udmeldinger tilbage, som de først kom med i forbindelse med Holbergskolens møder.

Sammen med konservative står kun Dansk Folkeparti, hvis formand, Pia Kjærs­gaard, i går besøgte Hol­- bergskolen sammen med børne- og ungeborgmester i København Anne Vang (S).

»Det har ikke ændret på, at jeg ikke synes, man skal dele forældre op. Det gør man ikke i Danmark. Og på en folkeskole har man fædre og mødre sammen,« siger Pia Kjærsgaard.

På kommunalt plan ser billedet anderledes ud. Her står VKO i Københavns Kommune samlet om at sætte en stopper for de kønsopdelte møder.

Ligestilling eller diskrimination?

Sagen om forældremødet på Holbergskolen har skabt debat om kønsopdeling.  MetroXpress har spurgt to kvinder, der til daglig holder møder for kvinder, hvad det betyder at være sammen uden mænd.

Karen Boa, leder af ‘Morgendagens ­Helt­inder’, et netværk med erhvervskurser for karrierekvinder i alt fra IT til nyopstartede virksomheder og bestyrelsesarbejde.
Hvordan kan man forbedre ligestilling gennem kønsopdeling?
»Kvinder ønsker at have styr på tingene og være inde i sagerne. De kaster sig ikke bare ud i en ny udfordring på samme måde som mænd. Derfor er det vigtigt at tilbyde vidensdeling og fagligt støtte op om kvinder i erhvervslivet.«

Hvilke resultater har I opnået ved at dele kønnene op, som I ikke kunne ellers?
»På tværs af alle de faglige fordele, vi opnår, så tror jeg, at det giver kvinderne sikkerhed og tro på sig selv. Der er forskel på, hvordan kvinder taler, når de er alene og i en blandet forsamling. Mange kvinder føler, at der er et glasloft i deres virksomhed – en usynlig barriere for, hvor langt man kan nå som kvinde.«

Hvad er din holdning til initiativet på Holbergskolen?
»Jeg mener, det er forfejlet at kritisere skolen for at holde møder med indvandrer­kvinderne. Så længe mø­der­- ne ikke erstatter de almindelige forældremøder, så kan jeg godt se, at det kan være en nødvendighed at skabe et ­fo­­rum, hvor man kan komme i dialog med indvandrerkvinderne.«

Lisbet Vestergaard Hansen, sundhedsantropolog og sundhedsplejerske i Esbjerg, har skrevet master om mødregrupper og somaliske kvinder.

Hvordan kan man forbedre ligestilling igennem kønsopdeling i mødregrupper?
»Kønsopdeling er ikke noget, vi søger, når det gælder mødre­grupper, men traditioner og gammeldags kønsrolle­mønstre gør, at der oftest ikke er fædre til stede. Men når det er sagt, så taler kvinder på en anden måde, fordi de har haft fødselsoplevelsen og amme­perioden. Hvis der er mænd med, så bliver det knap så intimt, for en stor del af samtalen med mødrene handler også om, hvad en fødsel gør ved parforhold og sexliv.«

Hvilke erfaringer har du med indvandrerkvinder i mødre­grupper?
»Det er svært at få indvandrerkvinder til at deltage, og det er ikke, fordi der i tænkte tilfælde kunne være mænd med. Deres forklaring er ofte, at de prioriterer andre ting, fordi de typisk har en større børneflok at se til og ofte ikke får så meget støtte fra deres mænd. Og så kan de være bange for at falde igennem, fordi de måske ikke føler, de behersker sproget eller normer­ne.«

Hvad er din holdning til ­initiativet på Holbergskolen?
»Det er en god måde at skabe en platform for dialog med de kvinder, der ellers ville være bange for at deltage. Der er ingen, der løfter øjenbryn over, at mødregrupper kun består af kvinder, for det er bare sådan, det er. ­Mødre­forældremødet kan være et første trappetrin til at få kvinderne i gang.«