Klichéen om kvinders ringe parkeringsevner er næsten lige så gammel som bilen i sig selv. Men en ny britisk undersøgelse peger på, at den gamle vittighed måske ikke længere holder vand.
Skjulte overvågningsbilleder i parkeringshuse over hele Storbritannien viser, at selv om kvinder er længere tid om at parkere, er de bedre til at efterlade deres bil i midten af parkeringsbåsen. Desuden er kvinder også bedre til at finde en parkeringsplads.
Undersøgelsen er foretaget af pakeringshus-firmaet NCP, som ansatte en et hold af forskere til at observere 2500 bilister i 700 parkeringshuse i Storbritannien. Det skriver telegraph.co.uk.
Undersøgelsen, der er en af de mere omfattende undersøgelser om forskelle i mænd og kvinders køreegenskaber, viste, at mænd udviste større selvtillid i deres kørsel, men at langt færre mænd end kvinder, var villige til at rette op til en ’skæv’ parkering, og efterlod dermed bilen ’dårligt’ parkeret.
Undersøgelsen var delt op i flere kategorier. Blandt andet undersøgte man, hvor lang tid bilisternes brugte på at parkere, når de havde fundet en pakeringsplads. Her var mænd i gennemsnit 16 sekunder om at parkere, mens kvinder brugte 21 sekunder på at få bilen på plads i båsen. Men undersøgelsen viste også, at den ekstra tid de kvindelig bilister brugte i 52 procent af tilfældene betød, at bilen blev parkeret i midten i parkeringsbåsen, mens mændene kun 25 procent af tilfældene ramte midten af båsen.
I en anden kategori undersøgte man bilisternes evne til at finde en parkeringsplads. Forskerne fandt, at de mandlige bilisters utålmodighed, fik dem til at køre hurtigere rundt i parkeringshuset, og at de derfor ofte overså de ledige parkeringspladser.
Resultaterne fra undersøgelse strider ikke blot imod almen overbevisning om kvinders ringe parkeringsevner, men også tidligere undersøgelser om kønnenes kørsel. Tal, som det britiske køreprøve-register sammenfattede sidste år, viste, at flere kvinder end mænd dumpede deres køreprøve på grund af manglende evner i parkeringer.













































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




