Lektier er en plage for mange hver eneste dag. Man nytænke lektieformen. Det er konklusionen i en kommende ph.d.-afhandling, der sætter lup på hjemmeopgaverne på de gymnasiale uddannelser. Forskeren Flemming B. Olsen er kommet frem til, at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem karaktererne og mængden af lektier, som eleven laver.

»Lektier kan tit være spild af tid. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvad børn og unge overhovedet får ud af at lave lektierne. Derfor er der ikke noget videnskabeligt grundlag for at sige, at lektierne virker i den form, de har i dag,« siger Flemming B. Olsen, der er ansat på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Han møder opbakning fra ungdomsforsker Henriette Lind Holmegaard, der blandt andet forsker i lektier og indflydelsen på karaktererne.

»Det store problem er, at lærerne ikke ved, hvorfor de giver lektier for. Derfor har eleverne vidt forskellige motiver til at læse lektier. Vi kan tydeligt se, hvordan eleverne først får noget ud af lektierne, når lærerne er gode til at give lektievejledninger,« siger ungdomsforskeren fra Center for Ungdomsforskning.

De er enige om, at der er brug for helt at nytænke formen, som lektierne har i dag. Unges fritidsinteresser og hobbyer kan med fordel inddrages i lektierne, mener Flemming B. Olsen.
»Jeg kan huske en boglig svag gymnasieelev, som spiller en masse rollespil i klubber. Han fortalte, hvordan han fik mange erfaringer gennem det. Både sproglig behandling og performing. Hvis man kunne bruge elevens interesse i lektielæsning, så er eleverne meget mere motiverede og engagerede,« siger Flemming B. Olsen.

Forskerne mener, at man vil kunne slippe af med en stor del af rutine, stress og dårlig samvittighed, der følger med lektierne, hvis hjemmearbejdet bliver moderniseret.