Kære nye ministre. Tillykke med jeres nye job. Mit navn er Omar Marzouk, og mit job er at lave grin med jer. I er selvfølgelig fredet den første uge, så i denne klumme vil jeg primært interessere mig for nogle af de ‘gamle’, som er blevet flyttet rundt.

Det første, jeg tænkte, da Lars Løkke præsenterede sit nye hold, var: ‘Hold da op, hvor er der mange kvinder med. Ikke dårligt, måske er vores statsminister blevet inspireret af ‘Paradise Hotel’, hvor man først præsenterer pigerne, og så kommer drengene ind lidt efter lidt for at sætte gang i tingene.’
Sammenligningen mellem ‘Paradise Hotel’ og Folketinget er ikke så dum, som den lyder.

Faktisk kunne mange af de ting, som Amalie har sagt, lige så godt være kommet ud af munden på Brian Mikkelsen (K), som jo er blevet økonomi- og erhvervsminister. At sætte en katastrofe ind i dette ministerium midt i i en økonomiske krise er intet mindre end genialt, for alle ved, at minus og minus giver plus. Godt tænkt af Lene Espersen (K). 

Lene Espersen selv bliver så udenrigsminister. Det eneste, jeg kan huske, at hun har sagt på det udenrigspolitiske område er, at militant islamisk fundamentalisme er den største trussel, vi står over for. 

Jeg håber ikke, at det er det budskab, hun har tænkt sig at tage ud i den store verden, for så vil hun kun være med til at bekræfte alle fordommne om blondiner. At Lene tager jobbet fra Per Stig Møller (K), som tydeligvis er mere kvalificeret til jobbet, er heller ikke sundt for ligestillingsdebatten.

For at være helt ærlig, så synes jeg ikke, det er fair over for Per Stig, som i mine øjne er overkvalificeret til at være en del af regeringen. Men nu er han altså blevet kulturminister, hvilket jeg selvfølgelig gerne vil protestere voldsomt over dette, for det virker, som om han rent faktisk interesserer sig for området.

Måske har han ligefrem en holdning til kunst- og kulturlivet, hvilket simpelthen er helt uacceptabelt, når man nu i så mange år har vænnet sig til det modsatte.

Jeg tror, det kommer til at blive rigtigt morsomt at følge alle de nye ministere, og jeg har allerede en favorit, nemlig Søren Pind (V), som er en stærkt undervurderet mand.
 

Pind besidder evnen til at tale, før han tænker. Det er noget, jeg sætter pris på, for det skærer en masse spin og bullshit væk. Søren har udråbt sig selv til frihedsminister og vil gå til kamp imod verdens diktaturstater. Se, det en mand med ambitioner, og det kan jeg lide.