Det er stort set umuligt at komme ud af Danmark i påsken. Alle rejsebureauer melder alt udsolgt.

Påsken er åbenbart blevet en tid, hvor danskerne flygter ud af landet og ned til varmere him­melstrøg. Det er egentlig meget i tråd med den oprindelige påsketradition, hvor jøderne fejrer,  at de slap ud af Egypten.

Nu har jeg som bekendt egyptiske rødder, og jeg synes ikke der noget at fejre. Jøderne flygtede ud af Egypten, og det har været en stor nedtur for dem i næsten 3.000 år. Næ, jøderne skulle været blevet i Egypten, hvor vi sammen kunne have skabt store ting sammen. Måske kunne vi have bygget flere pyramider, måske noget helt andet. Hvem ved?

For de kristne er påsken årets største højtid, hvor Jesus’ opstandelse skal fejres. Men det er der ikke så mange, der går op i herhjemme. Vi går mere op i påskeøl, påskeæg, påskeharer, påskekyllinger og gækkebreve. Men også sidstnævnte er nu ved at uddølige­ som den religiøse fejring – da vi jo efterhånden kun skriver e-mail og sms’er. Forleden modtod jeg en gække-e-mail. Gæk, gæk, gæk – mit navn, det står med prikker, kan du gætte hvem jeg er? Ja, det kan jeg godt, for dit navn står på afsenderfeltet. Dumt, dumt.

Man kan ikke komme udenom, at påsken er en mærkelig tradition. Jeg har adskillige gange forsøgt at forklare min fætter i Cairo om den danske påsketradition. Jeg fortæller og forklarer alt det, jeg ved. Om jøderne og om Jesus’ opstandelse. Men så skal jeg også forklare om påskeharen og påskeæggene. Og så kommer jeg til at sige noget om, at påskeharen har lagt nogle æg.

Så stopper min fætter mig og siger, at harer og andre pattedyr ikke kan lægge æg.

»Men det er jo en del af miraklet,« forklarer jeg.

»Jesus kommer tilbage – og haren bliver så overrasket, at den spontant lægger æg. Og så sker der det, at haren begynder at male på æggene,« tilføjer jeg.  

»Hvorfor maler haren æg?« spørger min fætter – naturligt nok.

Og i panik over ikke at have nogen anelse om, hvorfor man maler på æg til påske, siger jeg, at det er for at camouflere æggene. Altså for at skjule, at haren lægger æg, hvilket jo ikke er helt normalt. Ligesom når soldaterne forsøger at skjule sig, når de er i krig – det er jo heller ikke helt normalt, så de vil gerne skjule sig ...

Min fætter siger, at det er mærkeligt – og spørger om, der ikke sker andet end de her harer, der lægger æg og maler på dem?

Jeg fortæller ham om kyllingerne – særligt dem, der optræder i reklamen for Tuborg, der jo udgiver en øl til særligt at fejre Jesus’ opstandelse. Som om danskerne skal være stive, hvis Jesus kommer tilbage. Lidt underligt, egentlig.

»Lægger kyllingerne så også æg?« spørger min fætter.  

»Nej, nej,« siger jeg.

»Kyllingerne drikker sig stive og fester hele natten. Og til sidst kommer der en ræv, der ikke må være til festen og bliver sparket ud af alle kyllingerne.«

På det her tidspunkt foreslår min fætter, at jeg finder et andet land at bo i. Og siden har jeg ikke hørt fra ham.  

Ja, påsken er jo nok en af de mærkeligste traditioner overhovedet.