De danske registre med dna-profiler og fingeraftryk skal også åbnes for fremmede stater uden for EU. Nu skal USA have direkte onlineadgang til de følsomme oplysninger.

Statens egen vagthund på området, Datatilsynet, er meget betænkelig. USA er nemlig ikke et sikkert land.

Men justitsminister Lars Barfoed (K) ser ud til at have et bredt flertal bag sig.
Terrorister og andre kriminelle kan nemmere blive afsløret, når FBI og andre amerikanske myndigheder kan gå på jagt i de danske registre, lyder argumentet.

Under forhandlingerne har USA lagt pres på den danske regering. Hvis Danmark ikke siger ja til kravet, kan danske turister ikke længere slippe for at ansøge om visum, når de skal over Atlanten.

Bekymringen i Datatilsynet skyldes blandt andet, at USA er et usikkert land, når det gælder databeskyttelse, fortæller tilsynets direktør, Janni Christoffersen.

»USA er ikke godkendt som et såkaldt sikkert tredjeland, og det er stadig uafklaret, hvilke kontrolmekanismer, som kan sikre, at der kun sker retmæssige søgninger,« siger direktøren.

’Meget betænkeligt’ står der i Datatilsynets omtale af lovforslaget. Internationalt er der ingen aftaler om et ensartet niveau for databeskyttelse. Og det giver en masse usikkerhed.

I Danmark sker det hvert år, at ansatte i politiet afsløres i at have misbrugt deres adgang til registre. De får enten en disciplinær straf eller bliver stillet for retten, viser redegørelser fra Rigspolitiet.

Det er derfor muligt, at der også vil ske misbrug, når amerikanske politifolk får mulighed for at slå op i de danske elektroniske registre.

»Man bør kunne sanktionere i de tilfælde, hvor nogen misbruger adgangen til de danske registre. Men det er ikke afklaret, hvem der kan drages til ansvar, hvis det sker,« siger Janni Christoffersen.

Inden for EU er der lavet en tilsvarende ordning om, at landene må søge i hinandens registre. Det såkaldte Prüm-samarbejde ventes dog først at træde i kraft midt i 2011.

Overordnet mener Datatilsynet, at Danmark bør vente og se, hvordan dette samarbejde spænder af, før andre lande får adgang til danske dna-profiler og fingeraftryk.

I retsudvalget afviser den konservative ordfører Tom Behnke dog, at der er grund til bekymring.

»Jeg står helt uforstående over for Datatilsynets indvendinger,« siger han.

USA vil nemlig kun få adgang til et referencenummer, hvis der er et såkaldt hit under en søgning. Derefter skal de danske myndigheder tage stilling til, om USA kan få navnet bag dna-profilen eller fingeraftrykket. Og en række krav skal være opfyldt, før oplysningen frigives.

»Allerede i dag kan USA spørge, om der er et hit i et dansk register. Med loven sikrer vi, at der kan ske en nemmere og hurtigere søgning,« siger Tom Behnke.

Datatilsynet fastslår, at alle typer af personoplysninger som udgangspunkt er beskyttet af persondataloven. Karakteren af oplysningerne ændrer ikke ved det grundlæggende problem - nemlig at et usikkert tredjeland kan få adgang til dem, mener tilsynet.