Jeg blev i sidste uge også kastet ud i debatten om kulturen på Christiansborg. Jeg ville nok ikke bruge ordet ‘børnehave’, som blev gennemgående i medierne, men der er ingen tvivl om, at vi ofte godt kunne stramme op. Tonen må fra mit synspunkt gerne være hård og til tider drillende, så længe vi hele tiden har en konstruktiv debat. Ellers mister man hele udgangspunktet for at debattere. For den grundlæggende årsag til debat må jo være, at vi gerne vil blive klogere på hinandens holdninger. 

Ofte oplever jeg et andet udgangspunkt inde på Christiansborg. Ofte tror jeg mere, folk prøver på at udstille hinanden og få hinanden ud på tynd is. Klagen er ikke rettet mod et bestemt parti eller en bestemt person. Jeg tror sådan set, kulturen smitter både røde og blå – både den, som spørger og den, som svarer. Jeg tror sågar også, jeg selv er blevet revet med en enkelt gang eller to. Det er hele vejen rundt, vi har behov for en forbedret debatkultur. Alle bør sænke deres parader lidt og lytte lidt mere. Det mener jeg sådan set også, befolkningen er bedre tjent med.

En af de mest irriterende ting ved debatten er gentagelserne. Det er de samme spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Spørgeren føler ikke, man får svar, og svargiveren føler, at der er blevet svaret. Det er da en dræbende debat, som jeg virkelig godt forstår, folk er irriteret over. Man går og håber på, at folk til sidst dummer sig og siger et eller andet uheldigt, som de kan citeres for i aviserne. Men er det så holdninger eller uheldige citater, vi debatterer? (Læs klummen færdig, hvis du endnu ikke er overbevist om, at gentagelser er trættende. Ellers vil jeg på det kraftigste anbefale dig at stoppe.)

For gentagelser er jo bare skrækkelige. Det samme spørgsmål og svar bliver repeteret i et væk. Mogens Lykketoft (S) må godt nok kede sig i formandsstolen, når det er det samme og det samme, han skal lægge ører til i folketingssalen. I debatten har man som regel et maksimalt antal spørgsmål. Det er, som om de for enhver pris alle SKAL bruges – uanset hvilket svar man så får. Måske er det af og til nok med det første.

Og det er altså noget af det værste, jeg ved, gentagelser i en debat. Selv om jeg elsker politiske debatter, sidder jeg af og til og keder mig i folketingssalen. For ingen gider høre på det samme igen og igen. Vi må blive bedre til at svare, og vi må blive bedre til at spørge. Det synes jeg, vi skylder befolkningen.

For gentagelserne er trættende. Dræbende. Jeg nægter at tro på, at man bliver politiker, fordi man ønsker at stille det samme spørgsmål igen og igen. Jeg tror heller ikke, man bliver politiker, fordi man synes, det er vildt spændende at undlade at svare ordentligt. Og sidst, men ikke mindst, tror jeg heller ikke på, at befolkningen vælger politikere til at stille spørgsmål en masse eller til at svare udenom. Vi bliver valgt, fordi vi brænder for en sag. Det skal vi huske på.

Og vi skal huske på , at gentagelser er irriterende (nu kan jeg altså snart ikke gentage det mere!). Der er partierne imellem god stemning på Christiansborg. Det er jo ikke sådan, at jeg giver Pia Kjærsgaard (DF)et skulderskub, når vi passerer hinanden inde på borgen. Og når politikere diskuterer politik på tværs af partierne – og der ikke er et kamera på – ja, så har vi jo heller ikke brug for at gentage det hele flere gange. Gad vide, hvorfor vi så skal gøre det, når kameraerne kigger med?

Respekt , hvis du holdt ud helt hertil!