Livet på vores planet er et følsomt net. Det er sammensat af massevis af arter, også os mennesker, som er afhængige af hinanden for at overleve. Nogle bliver ædt, andre bestøver hinanden, og summen af disse livsformer og vores gensidige påvirkning kaldes biodiversitet. Og den er truet. I meget alvorlig grad.

I sidste uge præsenterede FN ‘Global Biodiversity Outlook 3’ (GOP3), den mest omfattende rapport indtil nu om verdens arter og økosystemer. Og det er grum læsning.

»Vi har dårlige nyheder. Vi fortsætter med at miste biodiversitet med en hastighed, der ikke før er set i historien – udryddelsesraten kan være helt op til 1.000 gange højere end tidligere i historien,« siger Ahmed Djoghlaf, øverste sekretær for Kongressen om biologisk biodiversitet.

FN har udnævnt 2010 til at være det internationale år for biodiversitet, og den 22. maj markeres det med den internationale biodiversitetsdag. Hold øjnene åbne – i zoologiske haver, i akvarier og museer over hele verden vil der være aktiviteter i dagens anledning, der minder os om, hvor vigtige planterne og dyrene omkring os er, og fortæller os, hvad vi kan gøre for at hjælpe.

Uden biodiversitet ville der ingen mad, brændstof, tøj eller medicin være. Biodiversitet renser luften, bestøver afgrøder og regulerer klimaet. En rig biodiversitet er mere modstandsdygtig over for klimaændringer, siger forskere.

Vi er stadig kun ved at lære om økosystemernes skrøbelige balance, men truslerne mod biodiversiteten er klart identificeret, og det er løsningerne og målene for verdens regeringer også. Men ifølge GOP3 har ingen af de regeringer, der har underskrevet aftalen fra Kongressen om biologisk biodiversitet, kunnet overholde målene for 2010.

Værst står det til for varmtvandskorallerne, der virkelig lider under varmere temperaturer på grund af global opvarmning og forsuringen grundet forurening. Tidligt i 1980’erne havde 66 procent af revene 55 procent levende koraller. I 2004 var det tal dykket til fire procent. Koralrev skaber mad, stormbeskyttelse, job, afslapningsmuligheder og indkomst for mere end 500 millioner mennesker.

På landjorden forsvinder skove med cirka 130.000 kvadratkilometer årligt. Flere end halvdelen af alle landlevende arter bor i skove.