To afgørende afstemninger er på vej i de amerikanske primærvalg. Om syv dage – den 28. februar – går Arizonas og Michigans republikanere til stemmeurnerne. Resultatet i de to stater er afgørende for både Mitt Romney og Rick Santorum – de to kandidater, der fører i kampen om at blive kåret som partiets præsidentkandidat. For Romneys vedkommende vil en sejr i begge stater gøre det af med den konstante underliggende kritiske korridorsnak om, at partisoldaterne ikke stoler på ham og frem for alt ikke har købt budskabet om, at favoritten er en ‘ægte konservativ’.

For Santorum, der overraskende vandt de seneste tre afstemninger i Colorado, Minnesota og Missouri, er den 28. februar omvendt den dato, som vil vise, om han er en seriøs kandidat til præsidentkandidaturet. Vinder den tidligere senator fra Pennsylvania sensationelt begge stater, er vejen ikke banet for ham; han vil fortsat være ‘the underdog’. Men hvis det skulle ske, og p.t. fører Santorum i begge stater, vil Romneys førerposition være eroberet og kapløbet være pivåbent.

Før vi når dertil, må Santorum imidlertid finde sig i at være kommet under det nationale forstørrelsesglas på en helt anderledes facon end i starten af kampagnen. I den eneste nationale tv-debat før de to afstemninger, der finder sted i morgen i Arizona med CNN som vært, vil presset være enormt. For nok har Santorum gjort en hæderlig figur i samtlige tidligere tv-debatter, men det har delvist været, fordi medierne ikke er gået til ham for alvor.

Den blødsødenhed er slut nu. Hans bemærkninger fra slutningen af sidste uge om, at præsident Obama ikke var en ordentlig kristen, men en mand med en ‘uægte teologi’, vil med sikkerhed blive udfordret af CNN’s rutinerede udspørger. Ligeledes vil et andet udsagn blive taget op, nemlig at staten ingen rolle har i undervisningssektoren – ikke engang de lokale stater. Santorum er fortaler for, at forældrene så vidt muligt selv skal styre deres børns skoler.

Samtidig har Santorum kritiseret præsidenten for at føre ‘krig mod kristendommen’ ved at forsøge at tvinge katolske arbejdsgivere til at stille gratis prævention til rådighed for de ansatte. Og i øvrigt gentaget sin skepsis over for prævention som sådan, om end han har tilføjet, at dette er en ‘personlig overbevisning’ og ikke vil være en del af hans politik som præsident.

Disse værdipolitiske markeringer har nok befæstet Santorums position som de evangelisk kristne republikaneres foretrukne mand. I de nyeste interne meningsmålinger i det republikanske parti har han vundet tilslutning fra hele 39 procent af de evangeliske vælgere samt dem, der definerer sig selv som ‘meget konservative’.

Det store spørgsmål er imidlertid, om tilstrækkelig mange republikanere uden for disse to grupper også er klar til at sætte kryds ved den socialkonservative kandidat.  Og det er langtfra givet. For nok har Santorum ret, når han siger, at han vil udgøre et langt mere tydeligt alternativ til præsident Obama til november. Men man vinder kun valget, hvis man også kan tiltrække et flertal blandt kvinder og moderate midtervælgere.

Her burde Santorum nok skrive sig bag øret, at op imod 90 procent af USA’s kvinder er tilhængere af gratis adgang til prævention. Og at 88 procent af alle katolske kvinder har benyttet eller benytter prævention.