Det er ikke kun på grønsværen, den engelske fodboldspiller Wayne Rooney har hang til at score. Uden for banen går han også til den, men her er det dog knap så populært.
De to store søndagsaviser Sunday Mirror og News of the World har netop afsløret, at den unge Manchester United-angriber har været sin kone, Coleen, utro op til flere gange. Og det endda mens hun var gravid med deres søn.
Ifølge de to aviser havde Wayne Rooney sex med den 21-årige prostituerede Jennifer Thompson syv gange i løbet af fire måneder, hvilket skulle have kostet ham omkring 1.000 pund hver gang.
Til Sunday Mirror fortæller Thompson selv, at parret mødtes første gang i juli, og ‘affæren’ fortsatte frem til oktober, hvor Wayne Rooney brød forbindelsen.
Det er ikke første gang, at den 25-årige fodboldstjerne har været utro med en pro-
stitueret. Også i 2004 var den gal, men dengang slap han med forholdet i behold. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet denne gang:
»Mit liv er i ruiner. Jeg har været så dum. Coleen vil ikke tilgive mig denne gang. Hun vil forlade mig,« har Rooney ifølge Sunday Mirror sagt til en ven.
Trods anklagerne er Rooney stadig på holdet, når England i morgen møder Schweiz i EM-kvalifikationen, oplyser det engelske fodboldforbund.






















































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








