Hårdtarbejdende, madpakke-smørende danskere skal betale mindre i skat, mens kontanthjælps- og dagpengemodtagere og andre på overførselsindkomster ikke bliver begunstiget med skattelettelser, når regeringen senere i år fremlægger sit forslag til en skattereform. 

Sådan lød budskabet fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i går, hvor han samtidig opfordrede til skattedebat – ikke mindst om finansieringen af skattereformen, som skal øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer frem mod 2020. 

MetroXpress har bedt den røde tænketank Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på den ene side og DI og den borgerlige tænketank Cepos på den anden om at skyde debatten i gang.

Direktør i AE Lars Andersen lægger for:

»Grænsen for, hvornår man betaler topskat, skal hæves, og beskæftigelsesfradraget øges. Det vil anspore folk til at gå fra deltid til fuldtid eller til at tage overarbejde, mens personer uden job vil få et større incitament til at komme i arbejde,« siger han og peger på, at finansieringen kan findes ved en delvis tilbagerulning af de lettelser, der under VK-regeringen blev givet i top- og mellemskat. 

»Andre finansieringselementer kan være skat på finansielle transaktioner, og så kan der også hentes noget ved at skære i erhvervsstøtten, som i dag ligger på cirka 20 milliarder kroner om året,« tilføjer han. 

Cevea-direktør Kristian Weise er enig. Han vil desuden beskatte bankerne og boligejerne:

»Fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen skal udfases, og der bør, når boligmarkedet vender, indføres en form for avancebeskatning på salg af bolig. Endelig kan der justeres yderligere på de grønne afgifter,« siger Weise.  

DI og Cepos indspark er meget entydigt: Topskattesatsen skal ned. DI-direktør Tine Roed vil ikke vil pege på konkrete finansieringskilder, men er imod flere afgiftsstigninger. 

Cheføkomom i Cepos Mads Lundby Hansen er enig. 

»Hvis vi skal nå de 7.000 personer, skal man cirka reducere topskattesatsen fra 15 til 7,5 procent. Det koster 7,5 milliarder kroner i tabt skatteprovenu, men skal man nå den samme effekt ved at øge beskæftigelsesfradraget, vil det koste cirka 10,4 milliarder kroner,« siger han og peger på, at de 7,5 milliarder kan skaffes ved at halvere børnechecken eller ved at køre med nulvækst i den offentlige sektor i tre-fire år.