ANNONCE
Publiceret 2011-02-02 8:00 a.m.
Den omstridte hjemmeside Sexarbejderkarriere.dk.

Den omstridte hjemmeside Sexarbejderkarriere.dk.

Sexarbejderkarriere.dk vækker bekymring

En ny hjemmeside lanceret af sexarbejdernes interesseorganisation SIO sætter fokus på fordelene ved at være prostitueret

»Jobbet som sexarbejder åbner en verden af muligheder – og døren til masser af varme møder og sjove lege.«

Sådan lyder de indledende ord om prostitution på hjemmesiden Sexarbejderkarriere.dk, som blev lanceret i går. Det er sexarbejdernes interesseorganisation SIO, som står bag hjemmesiden, men det positive budskab på siden bekymrer 8. marts-initiativet, der kæmper for at få  gjort sexkøb forbudt i Danmark.

»Det er særdeles bekymrende, at unge mennesker af SIO opfordres til at gå ind i prostitution. Samfundet bruger millioner af kroner på at rette op på de skader, som tidligere prostituerede bærer på. Derfor er det decideret grotesk, at SIO agerer, som de gør. Det er menneskefjendsk og uværdigt,« siger talsmand Balder Mørk Andersen.

På Sexarbejderkarriere.dk er der udelukkende fokus på fordelene ved at være sexarbejder. Men virkeligheden er slet ikke så lyserød.

»En del prostituerede kommer til at leve en form for dobbeltliv og risikerer at blive socialt marginaliserede. Prostitution er ikke et anerkendt erhverv i Danmark, og derfor kan det også virke lidt misvisende, at hjemmesiden kalder prostitution for et arbejde,« siger Mogens Holm Sørensen, som er konsulent i Servicestyrelsen.

Selv om siden hedder Sexarbejderkarriere.dk, understreger talskvinde for SIO Susanne Møller, at der ikke er tale om en hvervekampagne. Siden skal nuancere debatten om prostitution.

»Siden oplyser om de positive sider ved at være sexarbejder. Det er en hjælp til forskere og folk, som ikke forstår, hvorfor vi gør det. De har det med at opfinde diagnoser, diskriminere og kriminalisere os,« siger hun.

Sygeplejeråd tjekker hjemmeside for plagiat

Sexarbejderkarriere.dk ligner til forveksling hjemmesiden Hvidzone.dk, som Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet for blandt andet at tiltrække nye studerende.
Selv om Sexarbejderkarriere.dk ikke har til hensigt at hverve nye sexarbejdere, er sammenfaldene på de to hjemmesider ikke helt tilfældige.

»Det var meget nemt at kopiere og bruge deres tekst på siden. Det viser også, at man kan tale lige så varmt om at være prostitueret som sygeplejerske. Og hele formålet med siden er, at vi som sexarbejdere har ret og grund til at være stolte af vores erhverv,« siger Susanne Møller fra SIO.

Hun siger, at hun blot har ændret lidt i teksten og tilføjet ordet ‘sexarbejder’, der hvor der ellers stod ‘sygeplejerske’.

Den sidestilling vækker ikke begejstring i Dansk Sygeplejeråd, der nu vil kigge nærmere på Sexarbejderkarriere.dk for at vurdere, om sammenfaldene er for store, og at SIO derved har overskredet en copyright-grænse.

»Med det, jeg har hørt, skal jeg hjem og se på den side. Vi skal se, om der er noget, der er overskredet og går for tæt på. Vi må tage den oppefra og nedefter og se, om der er en anledning til at klage,« siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Hun havde i går ikke mulighed for at kigge nærmere på Sexarbejderkarriere.dk.

Din facebookprofil siger mere om dig end personlighedstest

Din facebookprofil siger mere om dig end personlighedstest

Det er ikke bare de perifere venner, der bliver luret på på de sociale medier. For arbejdsgivere bliver det mere og mere...

Snart kan man tage cyklen med i bussen

Snart kan man tage cyklen med i bussen

Næste gang, du punkterer, kan du blive fri for at efterlade cyklen et...

Netværket blev afgørende for Rune Gjetting i jagten på det første job. Fra tidligere studiekammerater hørte han om seminaret ’Diversity Challenge’ i Stockholm, hvor hans deltagelse første til en jobsamtale - og et job.

Netværket reddede Rune

Rune Gjetting har en bachelor fra CBS og en master i HR og ledelse...

Berlingske har måttet trække historien om forholdene i de danske vuggestuer tilbage efter Detektors afsløring.

Alle kunne deltage i vuggestue-undersøgelse

Det var en forsidebasker, der fik både politikere og medier op af stolene, da ph.d.-studerende Ole Henrik Hansen for nylig...

Mange flere handlede kvinder i Danmark på to år

Mange flere handlede kvinder i Danmark på to år

3625. Så mange kvinder havde Reden International kontakt med i 2011. Det tilhørende krisecenter har aldrig været så fuldt...

Vinterberg: Jeg vil skide på om jeg vinder

Vinterberg: Jeg vil skide på om jeg vinder

Thomas Vinterberg er tilbage i hovedkonkurrencen og kampen om...

Juan Hein

Over halvdelen får job uden ansøgning

Kræfterne er bedre brugt på at drikke kaffe og netværke end på at...

Flere med psykiske sygdomme tror, de er blevet fyret på baggrund af deres sygdom, viser en ny undersøgelse.

Åbenhed om psykisk sygdom kan koste jobbet

Skizofreni, angst og eller depression udløst af langvarig og ubehandlet stress udelukker ikke, at man kan fungere på en...

Prostitution

Det er lovligt at sælge sex i Danmark, hvis man betaler skat og moms. Men prostitution regnes ikke for et lovligt erhverv med dertil hørende rettigheder.

Tre skarpe til Susanne Møller, talskvinde for SIO.

 Kan man sidestille prostitution med sygeplejerske-erhvervet?
»Hvis man spørger Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, så ja. Vi betaler også skat og moms. Men jeg forstår godt, at folk har svært ved at forstå det. I 1999 blev prostitution afkriminaliseret, men al anden lovgivning på området blev ikke ændret. Derfor har vi fortsat ikke samme rettigheder, som for eksempel sygeplejersker har.« 

Servicestyrelsen påpeger, at mange prostituerede lever et dobbeltliv og bliver socialt marginaliserede på grund af deres arbejde – hvordan hænger det sammen med det romantiske billede, I stiller op på hjemmesiden?
»Det vil altid være et romantisk billede, når det er et ensidigt synspunkt, der bliver fremført. Det samme gør sig jo gældende på hjemmesiden Hvidzone.dk, hvor der kun er fokus på de fordele, der er ved at uddanne sig som sygeplejerske.«

Er Sexarbejderkarriere.dk overhovedet nødvendig?
»Den er nødvendig for at nuancere debatten. Der er så mange eksperter, som udtaler sig om os. Med den nye hjemmeside vil vi protestere mod myndighedernes ensidige nedgørelse af vores erhverv ved at vise, at det med samme ret som alle andre erhverv kan beskrives udelukkende ud fra de gode sider.«

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Afstemninger

Tricktyveri
Helligdage
EM-boykot
Organdonation
ANNONCE
Indenfor metroXpress.dk