I stedet for at skulle igennem papirgodkendelser af hver enkelt vagt, våben og skib, skal rederierne kunne få en overordnet årlig godkendelse, hvorefter de kan hyre bevæbnede vagter efter behov.

»En generel våbentilladelse betyder, at det hele kan gå hurtigere, når der er behov for det. Det har rederierne efterlyst, og det løser vi nu,« siger justitsminister Morten Bødskov, som i dag præsenterer et lovforslag, der skal afbureaukratisere reglerne for våbentilladelserne.

Der befinder sig konstant omkring 25-30 danske skibe i piratområderne, og selv om det er en alvorlig sag at sejle rundt med våben, har ministeren tillid til, at rederierne kan forvalte opgaven. Der stilles også krav til vagternes baggrund.

»Rederierne skal påse, at vagterne er egnede. De skal kontrollere vagternes straffeattester og sikre, at de har relevant våbenerfaring. Og hvis de bruger våbnene, skal de afrapportere til ministeriet inden for 72 timer,« siger Morten Bødskov og henviser til, at den nye model allerede fungerer efter hensigten i Norge.

Læs mere på http://jp.dk/indland/indland_politik/article2690972.ece