En ven fortalte mig om sin surrealistiske oplevelse på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Blandt millioner af kinesere stod han, en dansk-pakistaner, og var den eneste ‘ikke-skæv-øjede’ i hele verden, indtil han fik øjenkontakt med en anden ligesom ham.

Verden stod stille! Der var et hav af kinesere imellem dem, men begge parter var fast besluttede på at kæmpe sig igennem denne levende kinesiske mur, bare så de kunne se hinanden i de ‘ikke skæv-øjede’ øjne og sige: »Hey!«

Hun var fra Spanien, han kom fra Danmark, og dér stod de og følte sig stærkt beslægtede, fordi de havde samme øjenform, omringet af en million asiatiske.

For en måned siden gik jeg ned i mit lokale pizzeria for at bestille en halvmåne med shawarma. Bag disken plejede Ümit at stå, men den dag var der tomt. Pludselig, ud af det blå, dukker en etnisk dansker op bag kassen:

»Hva’ ka jeg gøre for dig?«

Min verden stod stille! Der gik i hvert fald et halvt minut, inden jeg begyndte at sige noget, da jeg ikke kunne se bort fra det faktum, at det var første gang, jeg havde oplevet en lyserød dansker tage imod min bestilling i et pizzeria. Måske ventede jeg på, at et kamerahold kom ud med blomster og konfetti, mens de smilende i kor råbte: »Skjult kamera!«

Nåh, der var nu en hel naturlig forklaring på denne forvirring: Ümit var på wc, og naboen,  restaurant-kokken Steffen, afløste ham et kort øjeblik. Jeg troede lige …

Jeg sidder en dag hos min frisør. Han er dansker, sådan da … Ser I, han ligner en paki. Det er i hvert fald, hvad han konstant får at vide af de brune taxachauffører. Som baby blev han adopteret fra Sri Lanka og har siden levet dansk, dog har han en italiensk stilbevidsthed. Han er uforstående over for chaufførernes nysgerrighed, men jeg forstår den godt: Du ligner dem, men du taler, bevæger og klæder dig anderledes – plus dit hår ligner noget fra Bollywood: Det sidder altid perfekt! 

Vi snakker fodbold, Brøndby og den sidste landskamp DK-Ungarn: For dér skete noget.

»Ikke nok med, at vi tabte kampen, og det var skidekoldt, men jeg skulle selvfølgelig også være den eneste brune københavner omringet af en masse lyserøde jyder,« fortæller han mig.   

Selv om han havde dannebrog om halsen, kunne han ikke undgå folks blikke og stirren:  »Jeg havde det som din ven på Den Himmelske Freds Plads!«

Jeg ligger flad af grin – især fordi han i weekenden skal giftes med én af dem (en lyserød dansker, red.).

Tillykke, min ven!