‘Pædagogerne ser bare fjernsyn’. ‘Man må ikke have jakke på indendørs’. ‘De ældre må først komme efter klokken 17’. ‘Der er lukket i weekenden’. ‘Man skal betale for at male’.

To piger står ved endevæggen og har travlt med at notere alt det dårlige ved Københavns klubber på opklistret papir.

Inputtene kommer fra børn og unge omkring dem, som bruger klubberne. Eller burde bruge dem. Der er nemlig mange af samfundets tilbud, som de 20 udsatte børn og unge, der mødes hver mandag i Københavns Nordvestkvarter, ikke benytter sig af. Fordi de ikke synes, de passer ind.

Men nu mødes de som en del af et ph.d.-projekt en gang om ugen og taler om, hvorfor det er så svært at være en del af samfundet, og hvordan det hele skulle være i stedet – hvis de selv kunne bestemme.

‘Arabisk hjørne med puder og vandpibe’. ‘Madordning hver dag’. ‘Høj musik’. ‘Massagestol’. ‘Syklub’. ‘Aktive pædagoger’. ‘Bagedag’. ‘Gratis transport til klubben’.

De to piger får travlt med at skrive, da opgaven i stedet lyder på input til, hvordan klubberne skulle være, hvis de kunne bestemme.

Tidligere mandage har de talt om skoler, baggårde og busser. Udpeget problemer og foreslået forbedringer. Men klubberne er ifølge flere af de unge det vigtigste område overhovedet, når det kommer til et godt liv i København. Blandt andre 19-årige Lea Jakobsen:

»Mit højeste ønske er en aftenklub. Når man bliver 18 år, må man ikke længere komme i klubberne, og så står man på gaden. Hvad skal man så? Hvis man er en gruppe på 10-15, kan man jo ikke være hjemme hos nogen – så er man nødt til at være på gaden og kede sig. Så kommer man til at lave alt muligt forkert. Men jeg har fundet andre veje.«

Sidste år blev hun smidt ud af 9. klasse, fordi hun havde for højt fravær. Hun ville hellere være sammen med vennerne og røg også en del. I to måneder har hun nu ledt efter et job.

»Men det er umuligt at finde, når man er over 18 år,« siger hun.

En af de andre er blevet smidt ud af skolen ni gange. En anden har siddet i fængsel i tre måneder for vold.

20-årige Jannie Farnese-Parma bor i Bellahøj og arbejder i en børnehave. Hendes højeste ønske er at komme til at arbejde i en klub, hvor unge også kan komme om aftenen og altid vil føle sig velkomne.

»De unge keder sig, når der ikke er aktiviteter. Så er det, det stille og roligt begynder, og de måske ender med at brænde containere og biler af,« siger hun.

Det er 22-årige Michelle Mejlstrup Sørensen enig i. Hun bor i Husum, læser på pædagogseminariet og synes, at det er gået tilbage for klubberne.

»Da jeg var yngre og gik i klub, kom man der på kryds og tværs af bydele. Det kan man ikke længere på grund af bandekriminaliteten – de kan ikke være sammen,« siger hun.

Gruppen er allerede kommet så langt med sit arbejde, at den har konkrete forslag til en undendørs lektiecafé, og den har også fået lov at indrette en bus med høj musik, hjerter af pap og plads til alle. I det hele taget har inputtene været imponerende, forklarer ph.d.-studerende Mette Bladt, der faciliterer alle møderne som en del af sin forskning.

»De unge har vist sig at være meget åbne for at diskutere deres værdier og tage ansvar. De er slet ikke interesserede i at fordybe sig i deres egen subkultur og være så meget på gaden. De vil meget gerne være en del af samfundet – det skal bare være et samfund, hvor man ikke skriger perker efter hinanden som det første, når man går uden for hoveddøren,« siger hun.

Myndigheder frygter ballade i efterårsferien

Når skolen er lukket, bliver risikoen for hærværk og vold større. Sådan lyder vurderingen samstemmende fra politi og flere socialarbejdere i København og Aarhus, som metroXpress har talt med.

Derfor har der de seneste 12 år været arrangeret en stor fodboldturnering med hundredvis af unge i København for at give dem et alternativ til at hænge ud på gaden og lave ballade. Men i år er den aflyst. Nørrebro Hallen – som plejer at danne ramme om begivenheden – er ramt af vandskade, og det har ikke været muligt at finde en anden hal til arrangementet.

Det bekymrer flere unge i udsatte boligområder, som metroXpress har talt med. Også souschef Heidi Rokbøl Zwisler fra Københavnerteamet, der henvender sig til kriminalitetstruede unge og plejer at stå for fodboldturneringen, er ked af aflysningen.

»Jeg tror ikke, det ender med bilafbrændinger, men selvfølgelig er der en risiko for mere kriminalitet. Under fodboldturneringen har vi jo kunnet være i tæt kontakt med dem, der stak ud, og det må vi være foruden i år. Vi er spændt på situationen, men har arrangeret mange andre aktivteter som alternativ,« siger Heidi Rokbøl Zwisler.

Københavnerteamet har tidligere lavet en optælling, som viste, at flere unge blev sigtet for lovovertrædelser i skoleferierne. Rigspolitiet har ikke mulighed for at oplyse antallet af sigtelser i udvalgte uger, men hos Københavns Politi er fornemmelsen den samme som hos socialarbejderne.

»Når unge ikke har noget at tage sig til, og mange af dem er samlet på ét sted, er risikoen for kriminalitet som hærværk og vold større. Derfor har vi ekstra fokus på situationen i efterårsferien,« siger pressekoordinator Lars Borg, Københavns Politi.

Vinterferien i 2008 er det seneste eksempel på optøjer i en skoleferie. På Nørrebro stod gaderne i brand, og politiet blev angrebet med brosten og molotovcocktail. I løbet af en uge bredte optøjerne sig til store dele af landets udsatte boligområder.

Men den situation risikerer vi ikke i efterårsferien i år, forsikrer SSP-leder Michael Melbye i København. Heller ikke selv om fodboldturneringen på Nørrebro er aflyst.

»Vi har en helt usædvanligt rolig periode uden store konflikter og en meget tæt dialog med de unge. Det kunne ikke lade sig gøre med den store fodboldturnering i år, men der vil være mange andre aktiviteter,« siger Michael Melbye og henviser til blandt andet feriecamp og længere åbningstid i klubberne.