På landets plejehjem og hospitaler går unge, nyuddannede social- og sundhedshjælpere rundt og føler, at de ikke gør deres arbejde godt nok. Det viser en rundspørge, som fagforbundet FOA har foretaget blandt 220 sosu’er under 31 år.

I undersøgelsen svarer 40 procent således, at de ikke gør deres arbejde lige så godt, som de lærte det, mens de var under uddannelse.

Samme billede tegnede sig i en arbejdsmiljøundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af FOA’s medlemmer fra 2010.

Den nye undersøgelse specifikt blandt unge bør vække politisk opsigt, mener Karen Stæhr, der er formand for FOA’s social- og sundhedssektor.

»Det er bekymrende, at de unge ikke synes, de har mulighed for at udøve den samme kvalitet og faglighed, de havde forventet,« siger Karen Stæhr, som især mener, at det skyldes besparelser og unødigt bureaukrati:

»Det skyldes ganske givet de besparelser, der har været, og effektiviseringen af  arbejdet, som nogle steder har betydet, at man kommer til at leve efter en snor og hele tiden skal registrere, hvor mange minutter man bruger til det ene og det andet.«

Mens de unge er utilfredse med deres faglige indsats, er begejstringen anderledes stor, når det kommer til udbyttet af uddannelsen.

79 procent er enten enige eller overvejende enige i, at de kan bruge det, de har lært på uddannelsen, i det daglige arbejde. 89 procent af sosu’erne svarer desuden, at de er stolte af deres fag.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at der bliver lagt sidste hånd på Ældrekommissionens arbejde. Kommissionen blev nedsat i januar 2011 og har haft til opgave at se på, hvordan man kan styrke livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. I dag fremlægger den sine 43 anbefalinger til forbedringer.
Bjarne Hastrup er formand for kommissionen og administrerende direktør i Ældre Sagen. Han forklarer, at de unge sosu’ers oplevelse bekræfter det billede, som i dag vil blive tegnet af ældreplejen.

Han er dog overrasket over den store andel af unge, der ikke mener, de gør det godt nok.

»Det er ikke godt. De her mennesker er ude i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Så vidt jeg ved, er det et stort ledelsesproblem, som man meget hurtigt skal få gjort noget ved,« siger Bjarne Hastrup, der mener, at de unge skal have mere ansvar og større frihed.

Og så behøver det ikke koste penge, pointerer han.

»Nu har politikerne og alle andre økonomi på hjernen, men det her behøver ikke koste penge. Det handler om, at man fra kommunerne og institutionernes side skal have fokus på at få en ledelse, der er meget tættere på medarbejderne, som skal kunne bruge deres ressourcer,« siger Bjarne Hastrup.