Før valghandlingen

De nordatlantiske mandater. En betegnelse for de folketingsmandater, der bliver valgt på Færøerne og i Grønland. Der vælges to folketingsmedlemmer hvert sted. De vælges samtidig med resten af Folketinget.        metroxpress

Kredsmandat. Der er 135 kredsmandater, som skal fordeles efter valget.
Indenrigsministeriet beregner hvert femte år, hvor mange kredsmandater hver storkreds skal have. Beregningen tager hensyn til områdets størrelse, antal vælgere og antal indbyggere. Ideen er, at alle dele af landet skal sikres repræsentation i Folketinget, uanset om der bor mange eller få.Når vælgerne har stemt, fordeles kredsmandaterne efter partiernes stemmetal. Det sker efter en bestemt matematisk formel. (se tillægsmandat).     politiken.dk

Landsdele. Danmark er ved folketingsvalg inddelt i tre landsdele – Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er igen inddelt i 10 storkredse. På forhånd er det afgjort, hvor mange mandater der kan vælges i de forskellige storkredse. Antallet af kredsmandater og tillægsmandater i de forskellige kredse ligger altså fast. Valget afgør til gengæld, hvilke kandidater der skal have mandaterne.       Folketinget.dk

Løsgænger. En person, der opstiller til Folketinget uden for partierne, kaldes en løsgænger. Der skal i størrelsesorden 10.000-20.000 stemmer til for at blive valgt som løsgænger, alt efter hvor i landet man stiller op. Det er kun sket to gange, at en kandidat uden for partierne er blevet valgt ind i Folketinget: Hans Schmidt i 1953 og Jacob Haugaard i 1994. Når der alligevel i Folketinget kendes flere eksempler på løsgængere, skyldes det, at folketingsmedlemmer mellem valgene kan bryde med deres partigrupper.                  Folketinget.dk

Mandat. Det tekniske udtryk for folketingsmedlemmer. Folketinget udgøres af 179 mandater, hvoraf de 175 vælges i Danmark. De sidste fire vælges i Grønland og på Færøerne og kaldes også de nordatlantiske mandater (se denne). En kandidat til Folketinget kan blive valgt enten på et kredsmandat eller et tillægsmandat (se disse).  metroxpress

Partiliste. En af de to opstillingsformer, som partierne kan vælge at bruge, og som har betydning for, hvordan partiets stemmer fordeles på de enkelte kandidater. Der er en del teknik og matematik i fordelingen, men enkelt forklaret betyder partiliste, at den, der står øverst, får alle stemmerne fra vælgere, som har stemt på partiet, men ikke på en bestemt person. Se også sideordnet opstilling.  Politiken.dk

Sideordnet opstilling. En af de to opstillingsformer, som partierne kan vælge at bruge. Som ved partiliste gælder, at det har betydning for, hvilke personer der bliver valgt. Meget simpelt betyder sideordnet opstilling, at det er antallet af personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt. På stemmesedlen viser sideordnet opstilling sig ved, at flere kandidaters navne er trykt med fed skrift. Partiet kan dog vælge, at en bestemt kandidat skal anføres først på stemmesedlen (såkaldt nominering). Efter den nominerede kandidat anføres de øvrige opstillede kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge. Alle partier bortset fra Enhedslisten bruger sideordnet opstilling. Se også partilis-
te.         Folketinget/politiken.dk

Storkredse. Danmark erved et folketingsvalg opdelt i 10 storkredse.  De er opdelt i 92 opstilllingskredse, som består af en eller flere kommuner. En kandidat opstilles i opstilllingskredsen, men kan vælges i hele storkreden.       Folketinget

Tillægsmandat. Dem er der 40 af, og de fordeles efter kredsmandaterne. Kort fortalt så regner man ud, hvor mange mandater hvert parti skulle have på grundlag af det samlede stemmetal i hele landet. Så trækker man partiets kredsmandater fra, og forskellen svarer til antallet af tillægsmandater.  Formålet med tillægsmandater er at sikre, at partierne får en lige
så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet.
         politiken.dk/folketinget.dk

Valg til folketinget. Et parti kan blive valgt til Folketinget på flere måder. Det kan opnå mindst et kredsmandat. Det kan i to ud af tre landsdele opnå mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet per kredsmandat. Endelig kan det i hele landet have opnået to procent af de afgivne gyldige stemmer.        Folketinget.dk

Under valghandlingen

Blanke stemmer. Hvis en vælger undlader at sætte et kryds på stemmesedlen, kaldes det at stemme blankt. I modsætning til en sofavælger viser en blank stemme, at man gerne vil stemme og interesserer sig for demokratiet. Se også ugyldige stemmer.       metroxpress

Fejl. Hvis man kommer til at sætte sit kryds forkert i stemmeboksen, skal man ikke strege krydset ud og sætte et bed. Kontakt i stedet en valgtilforordnet, og bed om at få en ny stemmeseddel.            metroxpresss

Partibogstav. På stemmesedlen har hvert parti sit bogstav, og partierne står i alfabetisk rækkefølge. Partibogstavet behøver ikke at være det samme som den forkortelse, partiet og pressen bruger til dag-
lig.          Politiken.dk

Sofavælger. En betegnelse for en vælger, der undlader at stemme til valget.         metroxpress

Spildte stemmer. Hvis man stemmer på et parti, der ikke får stemmer nok til at komme i folketinget, er stemmerne spildt. I modsætning til for eksempel kommunalvalg kan der ikke indgås valgsamarbejder ved folketingsvalg.     metroxpress

Spærregrænsen. Spærre-grænsen er den grænse, der afgør, hvilke partier der kommer i Folketinget,
og hvilke der ikke gør. Hvis et parti opnår to procent af stemmerne, vil det normalt blive repræsenteret med fire mandater i Folketinget. Opnår partiet under to procent af stemmerne, vil alle de stemmer, som er afgivet på partiet, gå tabt.   Folketinget.dk

Stemmeberettigede. For at kunne deltage i folketingsvalget skal man på valgdagen have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og senest syvendedagen før valg­dagen have fast bopæl i Danmark.       Indenrigsministeriet

Stemmeprocent. Den andel af vælgerne, som stemmer ved et valg. Ved det seneste folketingsvalg i 2005 var stemmeprocenten 84,5.                metroxpress/rsa

Ugyldige stemmer. En stemmeseddel er ugyldig, hvis enten 1) den er blank, 2) hvis vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds, 3) hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket parti eller person uden for partierne, som vælgerne har villet stemme på, 4) hvis det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller 5) hvis der er givet stemmesedlen et særpræg. En ugyldig stemme tæller med, når stemmeprocenten opgøres.     metroxpress

Efter valghandlingen

Dronningerunde. En dronningerunde foregår ved, at partiledere efter tur drager til dronningen for at give råd om, hvordan en kommende regering skal sammensættes. De forskellige partiers råd til dronningen kan enten vedrøre, hvem der skal lede de videre forhandlinger om  en regeringsdannelse eller kan direkte være råd om, hvem der skal være den kommende statsminister. Dronningen kan enten pege på en forhandlingsleder, som skal undersøge muligheden for at danne en regering på et bestemt grundlag, eller udpege en statsminister, som får til opgave at danne en ny regering, eller indkalde til en ny dronningerunde. I realiteten er det et flertal i Folketinget, der foreslår en forhandlingsleder til dronningen.         metroxpress

Efter valget. Formelt afløses det siddende Folketing af det nyvalgte allerede på selve valgdagen. Det sker, når valghandlingen er afsluttet, det vil sige klokken 20 i morgen aften. De nyvalgte medlemmer træder dog først sammen den 27. november, med mindre statsministeren indkalder dem tidligere.              Folketinget.dk

Hvem er valgt. Først når både kreds- og tillægsmandater (se disse) er fordelt mellem partierne, regner man på, hvilke personer der så er valgt. Derfor tager det Indenrigsministeriet et par dage efter valget at regne ud, præcis hvem der er valgt.          politiken.dk

Klager over valget. Alle vælgere har mulighed for at klage over valget. Klagen skal sendes til Indenrigsministeriet, som skal have modtaget den senest ugedagen efter valget.                             Folketinget.dk

Mindretalsregering. En regering bestående af et eller flere partier, der ikke har flertal. Det vil sige, at regeringspartierne tilsammen har mindre end 90 mandater. Mindretalsregeringer er det mest almindelige i Danmark. Mindretalsregeringer arbejder oftest med et nogenlunde fast parlamentarisk grundlag (se dette).      Politiken.dk

Parlamentarisk grundlag. Det kalder man de partier, som støtter en regering uden at være med i regeringen. Dansk Folkeparti er parlamentarisk grundlag for VK-regeringen. Politiken.dk

Regeringsdannelse. Da statsminister Anders Fogh Rasmussen den 24. oktober udskrev valg, meddelte han, at regeringen ikke trådte tilbage ved valg-udskrivelsen. Det betyder, at regeringen kan fortsætte efter valget, hvis den ikke har et flertal imod sig. Der skal altså være mindst 90 folketingsmedlemmer, som ikke vil udtrykke mistillid til regeringen. Hvis flertallet omvendt er væk, må regeringen træde tilbage, og det bliver nødvendigt med en dronningerunde. Se denne.
    metroxpress

Regeringsgrundlag. Aftale mellem flere partier, som går i regering sammen. Regeringsgrundlaget beskriver, hvilken politik partierne er enige om, og hvad de vil gennemføre som regering.      Politiken.dk