Så du mig forleden, da jeg væltede af cyklen lige ved busstoppestedet på Kgs. Nytorv? Jeg så virkelig fjollet ud på knæ på gaden, mens jeg baksede med mine tasker og for­søgte at få cyklen og mig selv op igen ...

Så du de to muslimske kvinder, som var oppe at slås for et par måneder siden ved Nørreport Station? I lange frakker og tørklæder slog de hinanden i hovedet med deres højhælede sko, så blodet flød. De væltede rundt ude mellem bilerne, og der var masser af mennesker, der gik forbi. Så du det?

Var du en af dem, der gik forbi den unge pige, der halvnøgen og med en kniv mod ryggen blev ført rundt i Københavns gader midt om natten af en mand, der senere voldtog hende lige bag Kultorvet?

Var det dig, der hørte bumpet, da den gamle mand kollapsede midt på fortovet, men gik videre, mens han kiggede forvirret rundt?

Måske havde du travlt – og det var derfor, du gik forbi og ikke stoppede. Måske blev du bange. Måske tænkte du: Hvis jeg lader, som om jeg ikke ser det, så sker det ikke.

Men det sker jo. Barnevogne, der skal løftes, gamle, der skal støttes, blinde, der skal hjælpes, folk, der falder, overfald, slåskampe, besvimelser, voldtægter – lige midt imellem os. Hvordan kan vi åbne øjnene og reagere på det, vi ser, og huske, at der er forskel på at glo på tv og bevæge os rundt i en virkelighed. I det sidste tilfælde spiller vi nemlig selv med i filmen. Hvis vi er nogle stykker og finder lidt mod, kan vi faktisk redde de fleste situationer

Når du hjælper nogen, du ikke kender, men som et andet menneske elsker, så vil en anden også hjælpe dig den dag, du har brug for hjælp. Så vil en mulig overfaldsmand eller kvinde, tyv eller voldtægtsforbryder tænke sig om to gange, før de handler, for de ved, at andre mennesker ikke bare går forbi, men faktisk reagerer. Vi vil alle være mere trygge, når vi vinker farvel til vores børn om morgenen i tillid til, at alle voksne passer på alle børn – egne og andres. Ligesom vi passer på hinanden og vores ældre.

Tænk, hvor mange overvågningskameraer vi kan spare, hvis vi er vågne og parate til at gribe ind, når der er behov for det. Et kamera kan registrere og afsløre gerningsmænd: Det hænger og glor som en passiv tilskuer. Det kan ikke redde liv – men det kan mennesker. Det kræver som regel ikke den store førstehjælpsprøve. Bare lidt indlevelse, mod og venlighed.

Næste gang jeg falder af cyklen – gi’r du så ikke en hånd?