Nikolaj Jensen, 15 år: »Hellere pædagogerne«

»Jeg ville hellere gå til én af pædagogerne hernede med mine problemer. Man tænker ikke, at de er pædagoger, for man ser dem næsten som venner. De siger ikke, at man skal lave side et eller noget. De spørger bare, om man har lyst til at spille fodbold eller et eller andet.«

»Det er godt at snakke med én, man har et mere forhold til. Ellers ville jeg snakke med min familie, men hvis ikke kunne det, ved jeg ikke, hvad jeg ville gøre. Mange af vores lærere har vi ikke haft i specielt lang tid, så man kender dem ikke så godt. Derfor er forholdet mellem lærer og elev er ikke så personligt, men jeg ville nok gå til min lærer, hvis jeg havde problemer med personen.«

Nicolai Brahe, 15 år: »Jeg kan godt se fordelen«

»Jeg ville ikke snakke med min lærer, hvis jeg havde problemer derhjemme. Mine lærere kender mig ikke rigtigt uden for skolen. De hører til i skolen og skal lære mig ting, så jeg tror slet ikke, at det ville falde mig ind at henvende mig til dem. Men jeg kan da godt se fordelen i, at man kan snakke med sin lærere om ens problemer, men jeg har bare ikke det bedste forhold til mine.«

»Jeg ville i stedet snakke med mine forældre eller nogle pædagoger, jeg snakker godt med i klubben. De kender mig uden for skolen, og der er specielt én, der har fulgt mig i mange år. Han arbejdede på det fritidshjem, jeg gik på før, og ham kan jeg snakke med mange forskellige ting om.«'

Kian Leegaard, 15 år: »Jeg ved det ikke«

»Jeg tror ikke, at jeg ville snakke med min lærer på skolen om mine problemer. Jeg kender min lærer, men så godt kender jeg hende altså ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men der er nogle af pædagogerne i klubben, jeg hellere vil snakke med. De prøver at snakke om og hjælpe én igennem det, og de er ret seje til det. Hvis de havde været min lærere, så tror jeg faktisk, at jeg stadig kunne snakke med dem.«

»Men hvis jeg ikke havde pædagogerne, og det ikke var ikke noget, jeg ville tale med mine forældre om, så kunne jeg måske godt overveje, om det var en af mine lærere, jeg vil snakke med. Men jeg ved det ikke, for jeg har ikke prøvet det.«

Jonas Henriksen, 15 år: »De er lidt gamle i det«

»Jeg kunne aldrig drømme om snakke med mine lærere om mine problemer. Jeg ville nok i stedet gå til pædagogerne nede i klubben, for dem føler jeg mig ret trygge ved. For jeg tror ikke, at mine lærere kan løse problemer på samme måde, som de kan hernede.«

»Jeg tror ikke rigtigt, at vores lærere forstår ungdommen som sådan – de er lidt gamle i det. Hernede forstår de os, som de skal, og det hjælper lidt, synes jeg. De kan godt komme hen og snakke med én, hvis man ser lidt nede ud. Og det gør lærerne ikke på samme måde, men hvis jeg havde et problem, og de gjorde det, så kunne jeg godt overveje at snakke med dem.«