1. Mercato San Anton
Dette nye marked i hjertet af Chueca er et af de mest populære områder for de unge, og her er fyldt med mennesker både dag og nat, ikke kun når butikkerne er åbne. Det er et treetagers madparadis: I stueetagen kan du købe alle slags lækre snacks, og på etagen ovenover er der masser af travle små tapassteder og pintxo-barer samt en vinbar. Anden og tredje etage huser en restaurant, hvor du kan bede om at få de friske råvarer nedenunder, så de tilberedes der. Husk endelig også at besøge det andet gourmetmarked, Mercado San Miguel, det er mere turistet.
2. Museo ABC
Det nye Museo ABC (et museum for tegninger og illustrationer) er et tidligere bryggeri bygget i 1900. For at forvandle stedet til museum dækkede arkitekterne facaden med grønt glas og stålgrå plader i forskellige former. Effekten er især helt unik, hvis du sidder og drikker en kop kaffe i den hyggelige café. Museet har masser af midlertidige udstillinger samt en stor fast samling med værker fra 1891 til nu.
3. Madrid Rio
Efter i mange år kun at have kunnet kigge på Manzanares-floden, har Madrid endelig lagt sidste hånd på et projekt, der forbinder byen med den. Der, hvor der engang var en travl motorvej, ligger der nu et renoveret grønt område med blandt andet 30 kilometer cykelstier, skater-faciliteter og børneparker. Derudover mange forskellige småparker og haver og en bystrand, som nok skal blive populær til sommer og selvfølgelig floden selv (som de færreste ved eksisterer). Jo, der er meget at se på og opleve i det nye Madrid Rio (Madrid-floden, red.), også broen, designet af Dominique Perrault, og Matadero-kulturcentret. Broer og stier gør det let at komme rundt, hvad enten du cykler eller går.
4. Centro-Centro
Palacio de Cibeles har et nyt udstillings- og kulturcenter kaldet Centro-Centro – og det kan ikke ligge mere centralt, på Plaza Cibeles. Efter en dag, hvor du har gået rundt i hele byen, er det et perfekt sted at slappe lidt af. Centro-Centro er et tyst sted, der er smukt renoveret over seks år, og byder på spændende nye rum, aktiviteter og udstillinger – helt gratis.
5. Circulo de Bellas Artes
Et andet vigtigt kultursted, Círculo de Bellas Artes, har nu åbnet sin fantastisk flotte terrasse for besøgen-de. Denne ikoniske bygning er skabt af arkitekten Antonio Palacios og har en af Madrids bedste udsigter over byen. Denne private nonprofitorganisation har i mange år været velkendt for sine udstillinger, koncerter og film. Man plejede kun at kunne komme ud på terrassen, hvis man var medlem, eller der var en særlig anledning, men nu har institutionen åbnet, så offentligheden kan nyde en helt uovertruffen og detaljeret udsigt over Gran Via, Plaza Cibeles og Madrids silhuet.





































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




