Leder du efter noget at blive forskrækket over i London? Byens undergrundsstationer er ikke det eneste sted, hvor du kan mærke en klam hånd i nakken. Byen har en historie, der involverer pest, brande, legendariske seriemordere og offentlige massehenrettelser, så byen har masser af spøgelser rendende rundt i gaderne.

Du kan jo tage på en sightseeingtur med spøgel­sestema og lære mere om Londons blodfyldte fortid. Vores guide er Richard Jones, som er klædt i victoriansk sørgekjortel, og han leder flokken af makabre turister gennem de rastløse gader i Londons hjemsøgte underverden.

Den uhyggelige tur begyn­­der på pubben Lord Raglan, som ligger tæt på St. Paul’s-undergrundsstationen, som ligger i hjertet af The City (det finansielle distrikts halvanden kvadrat-kilometer). 
 
Meget passende begynder Jones’ historie det sted, hvor mange nylige mareridt er begyndt: investeringsban­ken Merrill Lynch. Her er ingen plagede bankmænd her til aften, men en gravplads for de stakler, der døde af forfærdelige sygdomme som pest og kopper, ved siden af bygningen – gravstenene er stadig synlige for opmærksomme forbipasserende. Men det viser sig at være en stille og rolig start, for derefter går vi videre til det berygtede Newgate Prison og dets galge. Her fortæller Richard historier om den ildevar­slende ringen fra St. Clements klokker, mens de dødsdømte mænd tungt trådte den triste rute mod rebet og fortabelsen. Vi bli-ver nu ikke hængende længe, for nu går vi videre mod Cock Lane, hvor byens allerførste ‘red light district’ lå (cock er som bekendt også slang for de mandlige kønsdele – det er altså ingen tilfældighed, at vejen har det navn!).
 
Men det er nu i området Smithfields, at de mest grumme, kvalmende historier fortælles. Nu ligger her en stille bypark, men neden under ligger asken fra de protestanter, Bloody Mary fik brændt på bålet. Mary den 1., Englands dronning, var en dame, der havde en svaghed for smerte – og ikke på S/M-måden. Men hun var ikke alene – en offentlig henrettelse var meget populær, og folket krævede de rette lydeffekter. Derfor bestemte man sig for at skabe den rette, fuldstændig forskruede surround-sound ved at smide killinger ind i bålet. Det siges, at man på en stille aften stadig kan høre de 
sking­re skrig.
 
Heldigvis bliver det (en smule) mindre uhyggeligt hen mod slutningen af turen med et besøg til det makabert smukke område kaldet Cripplegate, som ligger ved siden af Barbican-tårnene. Byens mur-ruiner løber ud i en vandet, sø-agtig oase, som ligger i skyggen af de store skyskrabere. Det føles som et romantisk sted, til vi hø-rer guidens historier om de første kirurger og barberer, der holdt til her for længe siden – de varslede den blodige begyndelse på dissektion og moderne forsk-ning. Og til allersidst får vi historien om bruden med sovesyge – den uheldige kvinde, som blev levende begravet. Godnat, og sov godt.