Hvorfor tage af sted nu?
Det tidligere franske protektorat i Marokko har lige så stille etableret sig som en af de travleste byer i Nordafrika.
Indbyggerne er cool storbyboere, der velvilligt tager vestlige tendenser til sig, mens de på samme tid er ekstremt stolte af og beskyttende over for deres islamiske arv. Byen køles konstant af en tiltrængt havbrise, en dejlig påmindelse om sandstrandene i nærheden.
Det er første gang, jeg er her. Hvad skal jeg tage mig til?
Når du går rundt i den gamle medina, vil du blive fristet til at købe alt, der glitrer – og det er meget! Fra ’babouche’-hjemmeskoene med lædersål til de glitrende smykker og kaftaner. Få lidt til blodsukkeret med en klistret honningsødet kage fra Patisserie Bennis Habous (2 rue Fkih El Gabbas). Tag så ud og væk fra den kaotiske bykerne til det charmerende strandområde Boulevard de la Corniche.
På stranden Miami Plage er der kæmpestore parasoller, der beskytter dig mod den brændende sol, og basketballbaner i amerikansk stil.
Du kan også få renset krop og sjæl i Hammam Zaiani (www.hammamziani.ma). Her kan du, ud over at svede i det traditionelle dampbad, nedsænke kroppen i en jacuzzi, bede om en skrubbe-behandling af hele kroppen eller nyde en velsmagende drik i juicebaren.
Taverne du Dauphin (115 Boulevard Houphouet Boigny) er familiedrevet, og den ser måske ikke ud af meget udefra, men når du smager maden, vil du føle dig hensat til Provence. Fiske- og skaldyrsretter er utroligt lækre og genialt tilberedt.
Ved markedet i centrum af byen, på Boulevard Mohammed, bør du udforske den gamle bydel – her elskede forfatteren Antoine de Saint-Exupéry også at gå rundt.
Jeg har været her før. Hvad skal jeg se denne gang?
Desværre blev den legendariske Hollywood-film ‘Casablanca’ filmet i et studie i filmbyen. Men Kathy Kriger har nærmest gjort film til virkelighed med sin Rick’s Café (www.rickscafe.ma).














































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








