Der bygges som aldrig før i Shanghai. Det siges, at byens 10 millioner indbyggere hver eneste dag vågner op til udsigten af en ny skyskraber.

Døgnet rundt fra mandag til lørdag knokler millioner og atter millioner af bygningsarbejdere med bulldozere og kraner. De river Shanghais gamle historiske kvarterer ned og erstatter dem med moderne skyskraberer på aflukkede grønne parkaeraler, forbeholdt højhusenes beboere.

Med en vækst på 16 procent om året har byens beboere og forretningsliv oplevet en økonomisk optur, der ikke er set før. Men i disse dage er det ikke blot den ekstreme mængde af velhavende købeglade kinesere, der holder bygningsarbejderne og deres bulldozere i gang nat og dag.

Shanghai skal også gøre klar til at være vært for verdensudstillingen Expo 2010 - den, hvor den lille danske havfrue i et bassin fyldt med vand fra Københavns Havn kommer på besøg som et af hovednavnene.
Og som da Kina var vært for OL i Bejing, ligger det myndighederne stærkt på sinde at gøre et godt indtryk på de mange gæster, der kommer til i løbet af næste år.

Der har lydt kritik i de kinesiske aviser af den effektive modernisering af byen. Shanghai er kendt for sine små kvarterer, hvor de treetages huse inspireret af det gamle London og Paris ligger så tæt, at man kun kan cykle rundt i gyderne mellem dem.

Her hænger vasketøjet på snore tværs over gaden, dampen fra gryder i gadekøkkenerne står i næsen på én, gamlinge slapper af i liggestole med tæpper omkring sig og holder øje med de mange, mange mennesker, der går rundt mellem hinanden.

Men det er nu ikke bare kritiske røster, der høres, hverken i den offentlige debat eller på gaden, hvis man spørger kineserne selv.

»Man siger da ikke nej, hvis myndighederne beder en om at flytte, fordi huset skal rives ned,« siger en ældre herre, som metroXpress møder på en af byens tusindvis af små spisehuse.

»Man får ekstremt god betaling som kompensation og råd til et meget bedre sted at bo. Det er helt rimeligt,« siger han og kan selv berette, at hans familie i dag bor i en kæmpe lejlighed med centralvarme, elevator, eget bad og toilet og med en svømmehal og en grøn park til fælles brug for beboerne.

Forhold, der passer væsentligt bedre til det moderne liv med MacDonalds, kaffe fra Starbucks og en arbejdsuge på 40 timer, som millioner af kinesere i Shanghai lever.

De gamle kvarterer er måske charmerende og karismatiske for en turist, men for de lokale er de kendt for at være dårlig kloakeret, uden varme og ofte med fælles toiletter, som alt for få bruger.

»Jeg ville da til enhver tid hellere bo i et moderne byggeri med ordentlige levevilkår. Hvis jeg skulle bo i et af de gamle kvarterer, ville jeg hele tiden skulle bekymre mig om regn gennem hullerne i taget og kulden om vinteren, fordi husene ikke er isolerede, og jeg ville altid være utryg for ballade,« siger Helen Zhang, der er specialist i ejendomsvurdering i Asia Pacific Properties til Shanghai Daily.

Hun mener tværtimod, at de mange nybyggerier i byens centrum er et udtryk for den ekstremt positive udvikling Shanghai går igennem i disse
år.

»Det er helt simpelt. Shanghai er ved at udvikle sig til et finanscentrum i verdensklasse. Byen er Kinas og Asiens vigtigste handelscentrum. For at fastholde den udvikling, skal byen have moderne bygninger, komfort og høj levestandard. At der ryger et par historiske bygninger for det, det
er den pris, vi må betale,« siger hun.