Schjuuuuu! En lille purk på fire-fem år med pink hanekam på toppen af sin skinnende sorte skihjelm kommer susende forbi mig med kurs mod en blå piste. Jeg følger ham med øjnene, og mens han klarer bakken i fin stil, tænker jeg for mig selv, at det der lærer hverken jeg eller min søn nogensinde.

Det er første dag på skiferie på Idre Fjäll, som ligger cirka 10 timers kørsel oppe i Sverige. Det er både min og min to år og ni måneder gamle søns første skitur, men min kæreste har engang huseret som skibums i de østrigske alper og har i øvrigt været på talrige skiferier med familie og venner, før vi mødte hinanden. Han er helt elektrisk over at få snowboard og ski under fødderne igen efter fem golde år.

Det samme er faren i den familie, vi rejser sammen med. Han kan slet ikke vente med at få datteren Svea, som er en måned ældre end min Otto, gjort til Idre Fjälls ubestridte skidronning. Hendes mor, Marie, har ligesom jeg aldrig stået på ski før, og vi udgør den mere tøvende del af teamet:

Kan to-årige virkelig lære at stå på ski?

Allerede da vi efter den første dag går tilbage mod hytten med skiene på nakken, er vores skepsis vendt til begejstring. Både Svea og Otto fandt sig i at få skistøvler og ski spændt på, og de hvinede begge af fryd, da de mellem hver deres fars ben drønede ned ad en blå løjpe.

»Hurtigere, far, hurtigere,« råbte Otto sågar.

Den følgende dag er børnene ivrige for at komme ud at stå på ski igen. Vi har booket en time i skiskolen, der specifikt er tilrettelagt for børn på to-tre år i følge med en forælder.

Og det viser sig at være et rigtig godt tilbud. Forældrene får gode råd til, hvordan de bedst hjælper de alleryngste til at stå på ski, og børnene bliver tilskyndet til at slippe mors eller fars hånd og selv glide ned ad en svagt skrånende bakke på ski.

Både Otto og Svea spreder instinktivt armene og holder flot balancen hele vejen ned. For enden kan de stige på et lille transportbånd – en slags børnelift – og køre op til toppen igen. Timen med de to entusiastiske instruktører giver både børn og voksne et skud selvtillid og mod.

Forældrene bliver blandt andet opfordret til at hjælpe og bære børnene så lidt som overhovedet muligt.

Selvfølgelig skal de ikke bare sendes hovedkulds ud på områdets stejleste bakke, men en slap hånd eller enden af en vandret skistav er rigeligt til at give dem følelsen af tryghed og nok til at kunne bremse dem, hvis de får for meget fart på.

I løbet af ugen bliver selskabets to yngste så gode på ski, at de uden problemer står ned ad både grønne, blå og røde løjper ved siden af deres fædre med hænderne hvilende på en vandret skistav, som skiinstruktørerne anbefalede. Svea bliver endda så sikker, at hun kan klare de sidste par hundrede meter af en bakke helt på egen hånd, og hun har også fundet ud af, hvordan hun drejer.

Otto er mest interesseret i at køre STÆRKT, men konklusionen er, at to-årige rent faktisk kan stå på ski. Forbløffende godt, endda.

Avisen var inviteret til Idre Fjäll af Visit Sweden