Det begyndte som en udfordring. Min ekskæreste foreslog, at vi sprang ud med faldskærm i Empuriabrava, en lille by nær Barcelona. Jeg havde mine tvivl, så jeg sagde, jeg ville tænke over det og ringe til ham. Det kunne jeg godt glemme – næste dag havde han allerede bestilt tid til et tandemspring med Skydive Empuriabrava.

Der var ingen vej tilbage. Den følgende fredag kørte vi til den lillebitte by Empuria­brava i Costa Brava, som tilfældigvis huser Europas største faldskærmsspringcenter. Der er masser af hoteller, restauranter og barer, men jeg var så bekymret, at jeg gik på hovedet i seng.

Lørdag morgen så jeg ud ad vinduet mindst 10 mennesker, der faldt ned fra himlen, og jeg tænkte: ‘Hvor svært kan det være?’

I centeret mødte jeg Verónica, som fortalte os, at vi skulle flyve i et kvarters tid op til cirka 4.000 meter og så hoppe ud (godt spændt fast sammen med tandeminstruktøren) og tilbringe omkring 50 sekunder i frit fald, indtil faldskærmen åbnede sig, og vi ville svæve ned i fem minutter, indtil vi landede.
Sådan. Simpelt nok.

Allen var min instruktør, fra Belgien med 20 års erfaring og professionel og selvsikker. Han hjalp mig med at få udstyret på, og alt virkede på mystisk vis meget afslappet.

Så gik vi om bord på flyet med syv andre mennesker, og vi lettede. Først nød jeg udsigten over Costa Brava, men så var der pludselig en, der åbnede døren, og min ekskæreste hoppede ud!

Det var her, min frygt åbenbarede sig. Pludselig gik det op for mig, hvor højt oppe vi var, da vi næsten med det samme ikke mere kunne se ham. Det eneste, jeg kunne tænke, var, at jeg ikke selv var i stand til at gennemføre.

Men jeg fik ikke engang valget, for sekunder senere, takket være søde Allen, var jeg selv i luften! Adrenalinen pumpede igennem mig, hjertet oksede af sted, vinden smeltede mine kinder, og jeg stirrede ned i afgrunden, idet jeg styrtede ned i den med 200 kilometer i timen.

Så blev faldskærmen udløst, og vi blev hevet op et splitsekund og svævede så i fem minutter over Empuriabrava og den åndeløst smukke Rose-bugt.

Jeg har aldrig oplevet no­get lignende, og da jeg landede, var jeg overvældet af lettelse over at være i live og et intenst ønske om at gøre det igen.

Tandemspringet er ikke for de nervøse typer, det er lige noget for adrenalinjunkier. Men at hoppe ud af et fly 4.000 meter oppe er også en kæmpestor personlig udfordring. At smide hæmningerne og se din frygt i øjne­ne kan gøre det til en oplevelse for livet.